
Velkommen til! Dette er min personlige hjemmeside. Hvis du søger terapi, coaching, eller supervision, kan du i stedet finde oplysninger på min klinik side:
Link til Anders
Dræbys klinikside
Dette er min private profil. Hvis du er interesseret i min professionelle profil finder du bedre oplysninger her:
Om terapeut Anders Dræby
🌱 🌱 🌱 🌱 🌱 🌱 🌱 🌱 🌱 🌱 🌱 🌱 🌱
Om Anders Dræby,
eksistentiel terapeut og supervisor
Professionel doktor i eksistentiel psykoterapi, internationalt certificeret i psykoterapi, kandidat i idehistorie og filosof samt master i humanistisk sundhedsvidenskab, DProf MHH MA BA MPF
Velkommen. Mit navn er Anders Dræby. Jeg er oprindeligt fra det naturskønne Østjylland ved Aarhus og Vejle, men har de sidste mange år boet i København.
Jeg arbejder til daglig med psykologisk og eksistentiel psykoterapi i København og tilbyder også klinisk supervision og eksistentiel coaching. For mig er mit arbejde ikke bare et job. Det er tæt forbundet med min vej i livet og min skrivning.
Min baggrund er flerfaglig, og på denne hjemmeside kan du få et indblik i både mit professionelle virke og mine bredere faglige interesser. Ved siden af at være terapeut har jeg blandt andet også oprindeligt en filosofisk baggrund. I dag er mit fokus på min terapeutiske praksis, som især er rettet mod at fremme livsduelighed, som er evnen til at leve livet som sig selv – også når det er svært, hvilket giver livskraft.
Jeg er udogmatisk og bekender mig personligt ikke til nogen ideologi, isme, bevægelse, tro, religion eller spirituel retning, men jeg er åben over for andres ståsteder. Mit liv er forankret i erfaring og selvstændighed, og jeg er tæt på virkeligheden og har fødderne på jorden.
Jeg lever ud fra fem grundværdier: Integritet. Sandhed. Retfærdighed. Frihed. Ansvar. De er mit kompas – i arbejdet, i relationer og i livet. Jeg er politisk neutral og uafhængig, men som privatmenneske værdsætter jeg personlig samvittighed og er kritisk over for ideologier og institutioner, der reducerer eller ensretter mennesker.
Baggrund og tilgang
Jeg har en praktisk (professionel) doktorgrad i eksistentiel psykoterapi fra Middlesex University i London, DProf, og er certificeret i psykoterapi fra Regent’s University London. Derudover har jeg blandt andet færdiggjort universitetsuddannelser inden for psykologi og sundhedsvidenskab og er cand. mag. i idehistorie og filosofi.
Selv om jeg begyndte min vej i det akademiske felt, har jeg i dag bevæget mig væk fra det og udviklet en mere livsnær og dyb terapeutisk praksis. Jeg arbejder ikke med overfladiske løsninger eller ren symptomlindring, men med psykisk og eksistentiel forandring.
Jeg arbejder med mennesker, hvis liv ikke længere hænger sammen, og hvor opgaven ikke er at få det gamle til at fungere igen, men at finde frem til det liv, der forsøger at tage form. Min terapi henvender sig ikke mindst til mennesker i livskriser, eksistentielle kriser og svære overgange samt eksistentiel angst og uro.
Jeg arbejder med en særlig eksistentiel terapi, hvor målet er at blive livsduelig. Det er professionel og erfaringsnær psykoterapi, som handler om varig forandring (Jeg tilbyder hverken alternativ behandling eller spirituel vejledning.).
Jeg er rolig og vedholdende i det svære – uden at vige eller kigge væk – og kan være dit anker og din guide gennem krise, svære overgange, sorg, tab, søgen efter mening, valg, modstand eller eksistentiel uro – områder, som kan være vanskelige at navigere i alene.
Hvjs du søger terapi eller supervision, kan du se mere om min praksis på:
👉 livsduelig.com

© Anders Dræby, 2026. Alle rettigheder forbeholdes
tags: Anders Dræby, interview, anmeldelse, profil, anmeldelse, terapi, psykoterapi, eksistentiel terapi, eksistentiel psykoterapi, krise, eksistentiel terapi, eksistentiel krise, Anders Dræby, Anders Dræby,