Om den lærdes blindhed

Her samler jeg digte, ordsprog og aforismer, der ikke omhandler psykoterapi og min kliniske praksis.

Hvis du mest er interesseret i samtaler, kan du i stedet finde oplysninger på min klinik hjemmeside:

livsduelig.com

🌱

Den lærdes blindhed
Anders Dræby, 2025, copyright

🌱

Han ser alt,

bortset fra det levende.

 

Hans blik måler,

men rører intet.

 

Han skriver som den,

der vogter sandheden,

mens sandheden ligger død

under hans pen.

 

Han kender alle ord for lys,

men ingen for varme.

 

Han citerer kilden,

mens vandet tørrer ud.

 

Hans hånd er rolig,

hans stemme sikker,

hans verden uden skyld.

 

Han tror, han er vågen.

Men det er lyset,

som har gjort ham blind.

🌱

Anders Dræby