
Velkommen til! Dette er min personlige hjemmeside. Hvis du søger terapi, coaching, eller supervision, kan du i stedet finde oplysninger på min klinik side:
Link til Anders
Dræbys klinikside
Om terapeut Anders Dræby
🌱 🌱 🌱 🌱 🌱 🌱 🌱 🌱 🌱 🌱 🌱 🌱 🌱
Om Anders Dræby, praktisk doktor i eksistentiel psykoterapi
DProf MHH MA BA MPF
Velkommen. Mit navn er Anders Dræby (eller Anders Dræby Sørensen). Jeg er oprindeligt fra Østjylland, men har i mange år haft base i København. Hele mit liv har jeg båret på en stærk trang til at se bag overfladen og forstå livet.
Jeg arbejder til daglig med eksistentiel psykoterapi i København og tilbyder også klinisk supervision og eksistentiel coaching. For mig er mit arbejde ikke bare et job. Det er tæt forbundet med min vej i livet og min skrivning.
Min baggrund er flerfaglig, og på denne hjemmeside kan du få et indblik i både mit professionelle virke og mine bredere faglige interesser. Tidligere har jeg blandt andet også arbejdet med pædagogik og filosofi og skrevet tekster om pædagogik, livskunst og visdom, der ikke omhandler min kliniske praksis. Men de senere år har jeg alene fokuseret på mit arbejde som terapeut og supervisor, og her har jeg særlig fokus på livsduelighed, som er evnen til at leve livet som sig selv, også når det er svært.
Jeg er ikke en offentlig person i klassisk forstand, men har valgt at fokusere på mit professionelle virke og ellers leve et privat liv. Jeg bekender mig ikke til nogen tro eller ideologi, og jeg tilhører hverken nogen bevægelse eller det alternative. Jeg hviler i mig selv, både fagligt og menneskeligt, og mit liv er forankret i erfaring, selvstændighed og jordbundethed.
Jeg lever ud fra fem grundværdier: Integritet. Sandhed. Retfærdighed. Frihed. Ansvar. De er mit kompas – i arbejdet, i relationer og i livet. Jeg er politisk neutral og uafhængig, men som privatmenneske værdsætter jeg personlig samvittighed og er kritisk over for institutioner, der reducerer mennesker.
Baggrund og tilgang
Jeg har en praktisk (professionel) doktorgrad i eksistentiel psykoterapi fra Middlesex University i London og er certificeret i psykoterapi fra Regent’s University London. Derudover har jeg færdiggjort universitetsuddannelser inden for psykologi og sundhedsvidenskab og har oprindeligt en kandidatgrad i filosofi og idéhistorie.
Selv om jeg begyndte min vej i det akademiske felt, har jeg gennem årene bevæget mig væk fra det og udviklet en mere livsnær og dyb terapeutisk praksis. Jeg arbejder ikke med overfladiske løsninger eller ren symptomlindring, men med eksistentiel forandring.
Jeg arbejder med mennesker, hvis liv ikke længere hænger sammen, og hvor opgaven ikke er at få det gamle til at fungere igen, men at finde frem til det liv, der forsøger at tage form. Min terapi henvender sig ikke mindst til mennesker i livskriser, eksistentielle kriser og svære overgange samt eksistentiel angst og uro. Det er i mødet med det svære, at man kan få fremkaldt sine livsevner.
Jeg arbejder med jordbunden tilgang til eksistentiel terapi, hvor målet er at blive livsduelig. Det er professionel forskningsbaseret og erfaringsnær psykoterapi, som handler om varig forandring.
Jeg er rolig og vedholdende i det svære – uden at vige eller kigge væk – og kan være dit anker og din guide gennem krise, svære overgange, sorg, tab, søgen efter mening, valg, modstand eller eksistentiel uro – områder, som kan være vanskelige at navigere i alene uden dyb indsigt og erfaring.
Hvjs du søger terapi, supervision eller coaching, kan du se mere om min praksis på:
👉 livsduelig.com

© Anders Dræby, 2026. Alle rettigheder forbeholdes
tags: Anders Dræby, interview, anmeldelse, profil, anmeldelse, terapi, psykoterapi, eksistentiel terapi, eksistentiel psykoterapi, eksistentiel terapi