All posts by andersdraeby

Henvisning til klinikside

Velkommen til, uanset hvem du er!

Dette er min personlige hjemmeside, hvor jeg deler mere bredt om mig selv og mine forskellige interessefelter.

Hvis du snarere er interesseret i samtaleterapi, supervision, vejledning eller coaching, finder du bedre finde oplysninger på min klinik hjemmeside:

livsduelig.com

Ønsker du en afklarende samtale, kan du skrive en mail til mig på anders@livsduelig.com. Du kan også finde flere oplysninger om min praktiske baggrund her

Glædelig jul og godt nytår

Julen og årsskiftet kan være en tid med nærhed og glæde – og for mange også en tid med stilhed, eftertanke og ensomhed.

Uanset hvor du befinder dig i livet, ønsker jeg dig en jul med plads til at trække vejret og et nyt år, hvor det, som er sandt i dig, får lov at tage form i sit eget tempo.

Tak til dem, der har vist tillid i året, som gik.

Og til dig, der læser med: du er ikke alene med det, du bærer.

Glædelig jul og godt nytår.

Anders Dræby

Terapi til modne mænds overgangskrise

Jeg har skrevet artiklen “Kongen vender tilbage” til Tidsskrift for Psykoterapi om modne mænds midtlivs- og overgangskriser, der kan bane vej for indre autoritet og ro. Artiklen er henvendt til fagprofessionelle psykoterapeuter og psykologer og indeholder case- og praksisbeskrivelse.

Mange mænd rammes i midten eller sidste halvdel af livet af tomhed, meningsløshed, krise eller depression. De har gjort det rigtige, taget ansvar, arbejdet hårdt – men mærker alligevel, at noget i dem mangler eller er ved at forgå.

Dybdeintegrerende psykoterapi er for mænd, der ikke længere kan holde det kørende, men ønsker at finde tilbage til en dybere indre styrke og retning. Det er ikke blot almindelig samtalebehandling, men et forløb, hvor du gradvist genfinder det, du har mistet – dig selv.

Jeg har gode resultater med at hjælpe mænd gennem en overgang til den modne livsfase, hvor de får indre autoritet, modenhed, dybde og fornyet livsfylde stedet for at stagnere eller blive bitter.

 

Har du brug for hjælp?

Er du en mand i midten eller sidste halvdel af livet, som lider under krise, fastlåsthed, uro, nedtrykthed eller meningsløshed? Der findes en vej igennem det, som gør ondt eller virker uoverskueligt. Hvis du mærker, at det taler til dig, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende, indledende samtale: anders@livsduelig.com

Læs mere om min terapi her:

Link til Anders Dræby terapi

Jeg arbejder med en professionel, erfaringsnær psykologisk og eksistentiel terapi med fokus på dybdegående indre forandring. Link til klinik

 

Ophavsret:

Alt indhold på denne side – herunder tekst, idéer, begreber og symbolstruktur – er ophavsretligt beskyttet og tilhører Anders Dræby, medmindre andet er angivet. Du er velkommen til at dele indholdet med tydelig kildeangivelse.

 

Artikel om den teknologiske tidsalders lidelser

Teknologi er blevet en vigtig del af vores hverdag, som gør mange ting enklere. Men mange af os har også fået et teknologisk forhold til os selv og behandler os selv som ressourcer og maskiner, der skal præstere, være effektive, målrettede og optimale. Et instrumentelt, hurtigt og målstyret liv, som imidlertid kan gøre os angste, stressede og depressive – og så er løsningen ikke flere tekniske redskaber.

Jeg har skrevet artiklen “Psykoterapi som kunst – helingen af den teknologiske splittelse” til Tidsskrift for Psykoterapi. Her introducerer jeg en dybdegående tilgang til psykoterapi, som kan hjælpe os med at få et mere afbalanceret og helt liv.

Har du brug for hjælp?

Er du en mand i midten eller sidste halvdel af livet, som lider under krise, fastlåsthed, uro, nedtrykthed eller meningsløshed? Der findes en vej igennem det, som gør ondt eller virker uoverskueligt. Hvis du mærker, at det taler til dig, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende, indledende samtale: anders@livsduelig.com

Læs mere om min terapi her:

Link til Anders Dræby terapi

Jeg arbejder med en professionel, erfaringsnær psykologisk og eksistentiel terapi med fokus på dybdegående indre forandring. Link til klinik

Terapi til modne kvinders eksistentielle krise

Min artikel “Den terapeutiske moderkærlighed: modne kvinders heling af det dybe modersår” viser, hvordan modne kvinder kan bære på et ubevidst følelsesmæssigt sår i relationen til deres mor og deres egen inderste selv.

I midten eller sidste halvdel af livet kan dette sår komme mere op til overfladen og ligge bag symptomer som krise, depression, angst eller andet ubehag

Som mandlig terapeut kan jeg støtte kvinder i helingen af det dybeste sår uden at reaktivere komplekse mor-datter-dynamikker.

Jeg har gode resultater med at støtte kvinder i en overgang til den modne livsfase, der giver dem oplevelsen af dyb modenhed, visdom, forbindelse til sig selv og styrke gennem at favne deres sårbarhed.

 

Har du brug for hjælp?

Er du kvinde i midten eller sidste halvdel af livet, og oplever du krise, uro, tomhed, meningsløshed, angst eller depression? Der findes en vej igennem det, som gør ondt. Hvis du mærker, at det taler til dig, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale: anders@livsduelig.com

Læs mere om min terapi her:

Link til Anders Dræby terapi

Jeg arbejder med en professionel, erfaringsnær psykologisk og eksistentiel terapi med fokus på dybdegående indre forandring. Læs mere om min klinik på livsduelig.com

Reference

Ophavsret

Alt indhold, herunder tekst, idéer, begreber og symbolstruktur, er ophavsretligt beskyttet og tilhører Anders Dræby, medmindre andet er angivet. Del gerne med kildeangivelse. Enhver anvendelse i anden sammenhæng kræver skriftlig tilladelse.

Rejsen fra dreng til mand – terapi til unge mænd

Jeg har skrevet artiklen “Rejsen fra dreng til mand. Psykoterapi som overgangsritual”, hvor jeg beskriver, hvordan psykoterapi kan fungere som et moderne overgangsritual for unge mænd.

Stadig flere unge mænd famler i livet. De kæmper med angst, depression, krise, meningsløshed eller dårligt selvværd.

For mange af dem er lidelsen et symptom på, at de på et dybere plan har svært ved at navigere og finde fodfæste i overgangen mellem barndom og voksenliv. Drengen bliver aldrig helt mand, og derfor mister han retning og kraft.

De senere år har jeg udviklet og tilbudt unge mænd psykoterapi, der er inspireret af de oprindelige mandlige overgangsritualer, som vores kultur har glemt. Dermed bliver terapien gjort til et sted, hvor de unge kan finde retning, ansvar, styrke og forankring i deres eget liv.

Min erfaring viser, at alle de unge mænd, jeg hjælper, ikke bare kommer igennem det, som gør ondt, men finder en plads i verden med uddannelse, arbejde eller familie.

 

Har du brug for hjælp?

Søger du et anker i uroen eller overgangen til voksenlivet? Der findes en vej igennem det, som gør ondt eller er uoverskueligt . Hvis du mærker, at det taler til dig, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale: anders@livsduelig.com

Læs mere om min terapi her:

Link til Anders Dræby terapi

Jeg arbejder med dybdeintegrerende psykoterapi. Det er professionel og erfaringsnær psykologisk og eksistentielt terapi, der handler om at blive forankret i sig selv og livet – ikke alternativ behandling eller tro

Reference

Ophavsret/copyright Anders Dræby

Læs også mere om mandeterapi her:

Mandeterapi ved Anders Dræby

 

Anders Dræby om eksistentiel resonans i supervision

Jeg har skrevet artiklen “Resonans i eksistentiel supervision”, der er udkommet i Tidsskrift for Psykoterapi, nr. 1, side 16-21. Artiklen handler om, hvordan det kan være gavnligt at anvende et eksistentielt begreb om resonans i supervision af psykoterapi. Begrebet dækker ikke mindst over, at terapeuten kan blive “smittet” af klientens tanker, følelser og oplevelser, hvilket kan være vigtigt at få øje på i supervisionen, så det kan bruges konstruktivt i terapien


Som supervisor gør jeg selv brug af blandt andet denne tilgang, og hvis du er interesseret i modtage supervision, kan du læse mere her: livsduelig.com

Ophavsret: Alt indhold på denne side – herunder tekst, idéer, begreber og symbolstruktur – er ophavsretligt beskyttet og tilhører Anders Dræby, medmindre andet er angivet. Du er velkommen til at dele indholdet med tydelig kildeangivelse. Enhver gengivelse eller brug i offentlig eller kommerciel sammenhæng kræver skriftlig tilladelse.


Forskningsartikler om læringsudbyttet i eksistentiel terapi

Jeg har sammen med professor Emmy van Deurzen udgivet en dansksproget forskningsartikel om læringsudbyttet i eksistentiel terapi og kognitiv adfærdsterapi. Eksistentiel terapi og kognitiv adfærdsterapi er to konventionelle og internationalt anerkendte psykoterapeutiske behandlingsformer, som begge kan siges at have et vigtigt læringsfokus for klienter. Resultaterne fra min empiriske undersøgelse bekræfter, at eksistentiel terapi kvalitativt set er mindst lige så virkningsfuld som kognitiv adfærdsterapi og giver klienter en anden og meget mere eksistentiel læring for livet.

Jeg inddrager dette læringsfokus i min egen terapeutiske praksis, hvor jeg både kan anvende eksistentielle og kognitive elementer. Se mere om min terapi her


Artiklen er en dansk udgave af mine forskningsresultater fra Middlesex University London, der tidligere er udkommet på engelsk i to internationale Peer review tidsskrifter. Artiklerne er skrevet til fagprofessionelle med en videnskabelig baggrund:

  • Anders Dræby Sørensen, Rosemary Lodge & Emmy van Deurzen: Exploring Learning Outcomes in Existential Therapy. Peer review bedømt artikel i Existential Analysis, 2018, 29.1
  • Anders Dræby Sørensen, Rosemary Lodge & Emmy van Deurzen: A Comparison of Learning Outcomes in CBT and Existential Therapy. Peer review bedømt artikel i International Journal of Psychotherapy, 2017, Vol. 21., Nr. 3