Dette er personlige, poetiske vidnesbyrd og refleksioner om etik og retfærdighed — ikke akademiske analyser.
Bemærk at mine skrifter om etik og retfærdighed ikke omhandler psykoterapi og ikke har forbindelse til min terapeutiske praksis. Hvis du søger klinisk vejledning, se min side om terapi: https://livsduelig.com
Anders Dræby, 2025, copyright
Et menneske uden etik er ikke nødvendigvis ondt. Det kan være høfligt, veluddannet og velformuleret. Det kan sidde i udvalg, redaktioner og institutioner. Det kan smile venligt og sige “tak for input”. Men det er tomt i sit centrum.
Etikforladthed viser sig ikke altid som åbenlys løgn. Den viser sig som det, der ikke bliver sagt. Det, der ikke bliver rettet. Den tavshed, hvor sandheden skulle have fået plads.
Etikforladthed er ikke bare fraværet af moral. Det er fraværet af mod. Mod til at stå ved det, der er sandt – også når det gør ondt. Det er det øjeblik, hvor et menneske vælger at beskytte systemet frem for sandheden, positionen frem for relationen, og sit renommé frem for sin samvittighed.
Etikforladthed klæder sig i faglige titler og komitésprog. Den lever i institutioner, hvor ingen længere spørger: Hvad er sandt? – men kun: Hvordan ser det ud?
Etikforladthed er den indre udhuling, hvor man ikke længere mærker forskellen på det rigtige og det belejlige. Man kalder det professionelt. Man kalder det nødvendigt. Men det er tomhedens sprog.
Og tomheden forplanter sig. Den breder sig i kulturen som en gift uden farve. Og den smitter dem, der vil gøre det godt – men som ender med at tilpasse sig stilheden.
Ophavsret
Alt indhold, herunder tekst, idéer, begreber og symbolstruktur, er ophavsretligt beskyttet og tilhører Anders Dræby, medmindre andet er angivet. Del gerne med kildeangivelse. Enhver gengivelse eller anvendelse i anden offentlig eller kommerciel sammenhæng kræver skriftlig tilladelse.
Anders Dræby 