Anders Dræby, copyright, 2025

Aristoteles beskrev venskabet som en af de vigtigste livsformer for mennesket. Men han så også, at venskab ikke altid er det samme. Han skelnede mellem tre former, som stadig kan hjælpe os til at forstå, hvorfor nogle venskaber holder, mens andre forsvinder.

1. Nyttevenskab

Det første er venskabet, der bygger på nytte. Vi søger hinanden, fordi vi kan få noget ud af det: hjælp, støtte, kontakter eller ressourcer. Denne form er ikke forkert – den er en del af livet. Men den varer kun, så længe nytten består.

2. Lystvenskab

Det andet er venskabet, der bygger på glæde. Vi nyder hinandens selskab, deler interesser og har det sjovt sammen. Det er venskaber, der kan være intense, men som også kan falme, når livets retning ændrer sig, og glæden ikke længere deles på samme måde.

3. Det ægte venskab

Det tredje og højeste er venskabet, der bygger på dyder og karakter. Her søger vi ikke blot fornøjelse eller nytte, men ser og elsker hinanden for det menneske, vi er i dybden. Det kræver tid, tillid og prøvelser, men netop derfor kan det bære igennem livets skift og udfordringer.

Aristoteles’ tredeling minder os om, at ikke alle relationer er lige dybe. Det kan frigøre os for skuffelser at se, når et venskab naturligt hører til i nytte- eller lystkategorien – og samtidig minde os om værdien i at nære de sjældne venskaber, der bygger på det gode og ægte.

 

Reference

Aristotle, Nicomachean Ethics, trans. W.D. Ross (Oxford: Oxford University Press, 1925),

Læs flere småskrifter her:

Småskrifter om relationer og gruppepsykologi

 

Anders Dræby: Venskabets former, 2025