Dette skrift omhandler socialpsykologiske refleksioner over gruppeeksklusion og er ikke en akademisk analyse eller en tekst om psykoterapi.

Anders Dræby: Ubevidst gruppeeksklusion

Det sker ofte i det stille.

En gruppe – kollegial, social eller familiær – begynder at trække sig fra ét menneske. Ingen siger det højt. Ingen kalder det for det, det er.

Men stemningen ændrer sig: Tavshed. Undvigelse. Fravær af støtte.

Og det hele skyldes måske kun én ting: At dette menneske har bragt noget frem, som gruppen helst vil undgå at se.

Måske grænse, der blev sat.

Det kan være et ubehag, der blev nævnt.

Eller en sandhed, der blev sagt højt.

Ubevidst gruppeeksklusion sker ikke nødvendigvis af ond vilje –men fordi gruppen beskytter sin kollektive illusion. Den illusion, som siger: Her er der ro. Her er vi i balance.

Også selv om det kun gælder, så længe ingen mærker for dybt, og ingen siger for meget.

Men den, der bringer bevægelse, bliver ofte prisen.

 

–

Læs flere af Anders Dræbys småskrifter her:

Småskrifter om relationer og gruppepsykologi