Dette er personlige, poetiske vidnesbyrd og refleksioner om etik og retfærdighed — ikke akademiske analyser.

Bemærk at mine skrifter om etik og retfærdighed ikke omhandler psykoterapi og ikke har forbindelse til min terapeutiske praksis. Hvis du søger klinisk vejledning, se min side om terapi: https://livsduelig.com

Anders Dræby, copyright, 2025

Hovmod er et ord, der kan føles gammeldags, måske fordi hovmod er blevet så almindeligt, at vi ikke længere opfatter det som et problem. Eller måske fordi det i dag klæder sig i nye former: hjælpsomhed, selvsikkerhed, faglighed.

👺 Som de venner, der altid er dem, man kan læne sig op ad – men som aldrig selv beder om hjælp. Ikke fordi de ikke har brug for det, men fordi det føles under deres værdighed at være svage.

👺 Som akademikeren, der udgiver en artikel eller anmeldelse med fejl, som andre senere påviser. I stedet for at trække udgivelsen tilbage eller opdatere den, ignorerer vedkommende kritikken, for indrømmelsen ville ikke blot koste fagligt, men true det billede han eller hun har opbygget af sig selv som ufejlbarlig

👺 Som den forælder, der altid har svarene og aldrig indrømmer, når vedkommende tager fejl over for sit barn. Ikke fordi han eller hun ikke ved, at det kan ske, men fordi det føles som et tab af autoritet at vise sårbarhed. Så vedkommende holder fast, selv når det ville være mere kærligt og mere menneskeligt at sige: “Undskyld, jeg tog fejl.”

👺 Som lederen, der insisterer på at tage alle beslutninger selv – ikke fordi medarbejderne ikke er kompetente, men fordi det er vigtigere for ham at fremstå stærk og uundværlig end at skabe fælles ejerskab. Han kalder det ansvar, men det er i virkeligheden hovmod forklædt som ledelse.

☠️ Hovmod er ikke kun et problem for den, der bærer det. Det går også ud over dem, der står omkring. Når nogen nægter at indrømme fejl, må andre bære konsekvenserne. Når nogen aldrig beder om hjælp, tvinger de andre til at være stærke på deres vegne. Når nogen ikke kan lytte, bliver andres stemmer talt ned eller overhørt.

🦋 Derfor er løsningen: at øve sig i ydmyghed og sårbarhed. At turde sige “jeg ved det ikke,” “jeg tog fejl,” “kan du hjælpe mig?” Ikke som svaghed, men som en anden slags styrke – en, der bygger forbindelser i stedet for afstand.

Ophavsret

Alt indhold, herunder tekst, idéer, begreber og symbolstruktur, er ophavsretligt beskyttet og tilhører Anders Dræby, medmindre andet er angivet. Del gerne med kildeangivelse. Enhver gengivelse eller anvendelse i anden offentlig eller kommerciel sammenhæng kræver skriftlig tilladelse.

Anders Dræbys småskrifter om retfærdighed og etik

 

tags: etik, retfærdighed, hykleri, filosofi, Anders Dræby, dybdefilosofi, dybdepsykologi, Anders Dræby, anmeldelse, gode, moral