Dette er en omtale af mine filosofiske bøger og artikler. Siden omtaler en artikel om, hvordan den moderne kultur både bekæmper og fremmer depression.

Bemærk at mine filosofiske skrifter ikke omhandler psykoterapi og ikke har direkte forbindelse til min terapeutiske praksis. Hvis du søger klinisk vejledning, se min side om terapi: https://livsduelig.com

 

Anders Dræby Sørensen (2002). Den biologiske psykiatris renæssance og det antidepressive menneske. Slagmark – Tidsskrift for idéhistorie, (35), 159–183

Artiklen undersøger den stigende dominans af biologisk psykiatri i det moderne samfund og introducerer begrebet “det antidepressive menneske”. Sørensen beskriver, hvordan psykiske lidelser, især depression, i stigende grad forstås som biologiske ubalancer i hjernen, der skal behandles med medicin som antidepressiva.

Denne udvikling betegnes som en renæssance for den biologiske psykiatri, der tidligere havde mistet noget af sin autoritet til psykologiske og sociale forklaringsmodeller. Sørensen kritiserer denne tilgang for at være reduktionistisk og for at overse de eksistentielle og kulturelle aspekter af psykisk lidelse.

Begrebet “det antidepressive menneske” henviser til et menneskesyn, hvor følelsesmæssig smerte og livskriser behandles medicinsk frem for at forstås som en naturlig del af livet. Dette ideal fremmer en forestilling om, at man altid skal være funktionsdygtig og følelsesmæssigt stabil, og at afvigelser fra dette ideal ses som sygdom.

Sørensen relaterer denne udvikling til bredere samfundsmæssige tendenser som individualisering, præstationskrav og markedstænkning. Han advarer mod, at dette kan føre til en svækkelse af menneskets evne til at finde mening i lidelse og tage ansvar for sin egen eksistentielle situation.

Ophavsret
Alt indhold, herunder tekst, idéer, begreber og symbolstruktur, er ophavsretligt beskyttet og tilhører Anders Dræby, medmindre andet er angivet. Del gerne med kildeangivelse. Enhver gengivelse eller anvendelse i anden offentlig eller kommerciel sammenhæng kræver skriftlig tilladelse.

Anders Dræby, copyright 2025