April kan føles som en særlig tid. Ikke helt vinter, ikke helt forår. En overgang. Den rummer en stilhed, der begynder at knitre af liv, og en langsom bevægelse fra mørke til lys. For mange vækker det noget indeni – en følelse af uro, af længsel, måske en stille forvirring. Det er helt naturligt.

Når naturen begynder at vågne, gør vi det også. Men det kan være en skrøbelig opvågning. Vi har været i dvale, måske beskyttede af vinterens stilhed, og nu begynder noget nyt at spire. Det kan gøre os sårbare. Måske mærker vi gamle følelser dukke op, eller en længsel efter forandring, som vi ikke helt forstår endnu.

Psykologisk set er april ofte en måned, hvor der sker meget indeni. Der er en bevægelse, vi ikke helt styrer, men som kalder os fremad. Det er en tid, hvor vi kan begynde at genfinde håb, drømme, eller tage de første skridt i en ny retning – også selvom vi ikke kender målet endnu.

Der er plads til at være i tvivl i april. Plads til at stå et øjeblik og lytte til det, der spirer, uden at skynde sig. Det er en måned, hvor det giver mening at være tålmodig med sig selv. At anerkende, at vækst ofte starter i det stille og usikre.

Hvis du mærker uro i denne tid, er det ikke nødvendigvis et tegn på noget forkert – det kan være et tegn på, at noget i dig er ved at forandre sig. Og netop som med foråret udenfor, kræver det lidt varme, lidt lys og lidt tillid for at kunne vokse.

April minder os om, at vi godt må starte blødt. At vi kan være i bevægelse uden at have alle svar. At forandring er en proces, ikke en præstation.

https://livsduelig.com/anders-draeby.html