Anders Dræby, 2025, copyright

Oktober bringer det stille mørke.

Lyset svinder, og alt det, vi har holdt oprejst gennem sommeren, begynder at falde til jorden.

I terapien mærkes det ofte på samme måde: noget slipper, noget bliver stille.

Vi begynder at se, hvad der faktisk lever – og hvad der bare blev holdt i gang af vaner og håb.

Det kan være en tung måned, men også en ærlig en.

For når vi holder op med at presse os selv til at blomstre, begynder vi at høre det liv, der stadig ånder under overfladen.

Oktober er en tid til at falde ind i sig selv.

Til at lytte.

Til at lade det, der vil dø, dø – så det, der er sandt, kan blive stående.