Denne sektion omfatter personlige, poetiske vidnesbyrd om min egen vej — ikke akademiske analyser. Siden her handler om, hvordan og hvorfor jeg over en længere årrække gradvist lagde den akademiske filosofi bag mig og til sidst helt forlod den.

Bemærk at mine skrifter om filosofi og kultur ikke omhandler psykoterapi og ikke har forbindelse til min terapeutiske praksis. Hvis du søger klinisk vejledning, se min side om terapi: https://livsduelig.com

Anders Dræby, 2025

Jeg begyndte med en ægte længsel efter at forstå livet. En længsel efter noget, der kunne mærkes, leves og bære sandhed.

Filosofien virkede som en vej. Jeg læste Foucault, Heidegger, Kierkegaard og mange andre. Deres ord åbnede verdener og viste dybder, jeg ikke vidste fandtes.

Men jo længere jeg kom ind i det akademiske system, desto tydeligere blev spændingen. Selv i den mest eksistentielle filosofi blev tanken adskilt fra det levede. Sproget blev teknisk, kontrolleret, præget af præcision og positionering. Det menneskelige blev til genstand, og ikke til nærvær.

Jeg forlod akademiet, fordi jeg ikke fandt virkelighed i den form. Fordi jeg savnede erfaring, der har risikeret noget. Et sprog med jord og puls. Jeg gik ud, fordi kroppen kaldte, og livet pressede sig på.

Filosofien lever stadig i mig. Men nu som en del af en vej – ikke som disciplin.

Tags: Filosofi, kultur, historie, Anders Dræby, dybdepsykologi, dybdefilosofi, åndelighed, Anders Dræby, liv, eksistens, sjæl, vejledning, rådgivning, sjælelig, eksistentiel, åndelig

Anders Dræby, copyright