Anders Dræby, copyright, 2025
Mange film fortæller den samme historie. Vi ser den fallerede betjent, den udbrændte soldat eller den ensomme mand, som har mistet grebet om livet. Han vælger alligevel at handle, redde nogen og tage ansvar for det, der sker.
Omgivelserne skifter, men bevægelsen gentager sig. En mand har mistet tillid, kærlighed eller mening. Han er trådt ud af fællesskabet og bærer på en skyld, der gør ham træt af verden. Han forsøger at holde sig udenfor. En situation kalder ham frem. Et barn er i fare, nogen har brug for ham, en ny trussel viser sig.
Han tøver. Han føler sig uegnet. Han vender måske ryggen til. Der er ingen andre, der kan gøre det. Så han træder frem. Og i mødet med konflikten må han konfrontere det, han har undgået: sorg, vrede, tab. Den ydre kamp spejler det indre.
Her bliver han menneskelig. Han gennemlever sin egen splittelse. Han går ind i det, der gør ondt. Han bærer sin tvivl og handler med den.
Mange kender denne bevægelse. Vi ved, hvordan det føles at stå alene med en byrde. Vi mærker ønsket om fred og frygten for at fejle. Vi ved, hvor let det er at trække sig. Og vi fornemmer, at det ikke bringer os videre. Når helten træder frem, vækker det en længsel i os selv. Vi ser muligheden for at handle med det, vi bærer.
Fortællingen gentages, fordi den rører noget grundlæggende i mennesket. Den gamle struktur har stadig kraft. Den taler i billeder, som kroppen forstår. Den minder os om, at skyld kan bæres, at styrke kan vokse ud af svaghed, og at en handling har betydning.
Helten står ikke som ideal. Han er mærket af livet og uden garanti for udfaldet. Han vælger at gå. Det åbner noget.
–
Har få brug for hjælp?
Få hjælp til meningsløshed, eksistentiel krise, sjælelig krise, overgange. Hvis du mærker, at dette taler til dig, er du velkommen til at kontakte mig for en afklarende samtale: anders@livsduelig.com
Læs mere om min vejledning her:
https://livsduelig.com/anders-draeby-vejledning.html
Jeg arbejder med dybdeintegrerende praksis – et erfaringsnært og dybt psykologisk og eksistentielt arbejde, der handler om at blive forankret i sig selv og i livet.

Læs flere småskrifter:
Anders Dræbys småskrifter om dybdevejledning og forvandling
dybdeintegrerende vejledning, Dybdevejledning, eksistentiel krise, livskrise, transformation, angst, livsovergang, forvandling, indsigt, Anders Dræby, sjælelig krise, København, åndelig krise, midtlivskrise, dyb vejledning, sjælelig vejledning, eksistentiel terapi, Anders Dræby, heltemod, maskulinitet, depression