Om etisk modenhed

Dette er personlige, poetiske vidnesbyrd og refleksioner om etik og retfærdighed — ikke akademiske analyser.

Bemærk at mine skrifter om filosofi og kultur ikke omhandler psykoterapi og ikke har forbindelse til min terapeutiske praksis. Hvis du søger klinisk vejledning, se min side om terapi.

Anders Dræby, 2025, copyright

Etisk modenhed er ikke et spørgsmål om viden, uddannelse eller korrekte holdninger. Den viser sig i det konkrete – i de små, afgørende øjeblikke, hvor vi enten flygter fra virkeligheden eller bliver stående i den og tager ansvar.

Den umodne forsøger at bevare sin facade, mens han eller hun trækker sig i det skjulte. Den modne har modet til at stå ved sit valg – også når det indebærer konflikt, smerte eller afvisning.

Etisk modenhed kræver nærvær: at være i kontakt med, hvordan ens handlinger påvirker andre – ikke bare i tanke, men i krop og samvittighed. Og det kræver vilje: at tage ansvar uden at skjule sig bag undskyldninger, tavshed eller pæne ord.

I det professionelle felt tales der mange ord om ansvar, tillid og etik. Men det, som ofte mangler, er karakter. Ikke af ond vilje, men fordi det koster noget at være menneske i sin helhed. Og mange har ikke lært at bære det.

Etisk modenhed begynder ikke med idealer – men med ærlighed. Den modnes i brud, prøvelser og opgør. Og den viser sig ikke i det, vi siger, men i det, vi gør, når ingen ser på.

Ophavsret

Alt indhold, herunder tekst, idéer, begreber og symbolstruktur, er ophavsretligt beskyttet og tilhører Anders Dræby, medmindre andet er angivet. Del gerne med kildeangivelse. Enhver gengivelse eller anvendelse i anden offentlig eller kommerciel sammenhæng kræver skriftlig tilladelse.

Etik og retfærdighed – Anders Dræby