Anders Dræby, 2017, copyright (opdateret 2024)
At sige “ja til livet” er en central del af den eksistentielle tradition, der trækker rødder langt tilbage i flere dele af den europæiske kultur, hvor det dog ofte havde en mere åndelig betydning.
Det er især et ja, der kommer, når alt det, der skulle bære, er brudt sammen. For Viktor Frankl var det det tyste ja — beslutsomheden i det menneske, der står i lidelsen og nægter at miste sin menneskelighed.
“Trotzdem ja zum Leben sagen”, skrev han. Og Frankl sagde det ikke fra et skrivebord. Han sagde det i helvede. Og her er det afgørende — folk misforstår ofte Frankl som en optimist. Han var ikke optimist. Han var realist på afgrundens kant.
Han sagde ikke: “Alt bliver godt.” Han sagde: “Der findes noget, som er værd at leve for, selv når alt ser tabt ud.”
Det er den dybeste værdighed, et menneske kan udvise. Det er der, hvor mennesket ikke længere spørger: “Hvad får jeg ud af dette?” men “Hvem bliver jeg, hvis jeg går gennem dette?”
Det er et ja, der bærer spor af tab og ikke lover lykke — men sandhed. Det er begyndelsen på virkelighed.
Kristendommen — dens inderste, ikke kirkeformen — rummer også dette ja: Jesu ja er ikke resignation, men en radikal overgivelse: Ske ikke min vilje, men din. Det er et ja, der går gennem smerte uden at romantisere den.
Hvis du står i en eksistentiel krise, er du ikke alene. Det er en del af det menneskelige liv – og det kan være begyndelsen på en ny kontakt til dig selv og det, der virkelig betyder noget.
Har du brug for hjælp?
Hvis du er interesseret i en indledende samtale, kan du kontakte mig på anders@livsduelig.com. Du kan også læse mere om terapi her:
Link til Anders Dræby terapi
Jeg arbejder med dybdeintegrerende psykoterapi. Her sker forandring gennem et erfaringsnært og dybt psykologisk og eksistentielt arbejde, der handler om at blive forankret i sig selv og livet. Se mere om min klinik på livsduelig.com
Anders Dræby 