Resumé: Aforismer om hvordan det at vågne kan indebære at skille sig ud og blive misforstået. Dette er personlige, poetiske vidnesbyrd — ikke akademiske analyser. Teksten er udelukkende henvendt til mennesker, der er i gang med at gennemgå en opvågning.

Bemærk at mine skrifter om filosofi og kultur ikke omhandler psykoterapi og ikke har forbindelse til min terapeutiske praksis. Hvis du søger klinisk vejledning, kan du i stedet se min klinikside om terapi. https://livsduelig.com

 Anders Dræby, Copyright, 2024

Advarsel: Til dig, der læser dette. Disse ord er ikke skrevet for alle. De er kun til dig, der mærker, at noget kalder indefra – til dig, som ikke længere kan nøjes med overfladens svar. Hvis du endnu sover, vil de virke som fremmede tegn eller besynderlige udsagn. Hvis du er på vej til at vågne, vil ordene brænde i dig som gløder.

#1 – Mange mennesker tror, de allerede ved nok, og derfor søger de ikke dybere indsigt.

#2 – Nogle ser kun, hvad de vil se, og dermed er de ikke modtagelige for højere forståelse.

#3 – Det er spild af energi at prøve at vække dem, der ikke er klar til at vågne.

#4 – Den, der sover i lyset, er mere blind end den, der famler i mørket.

#5 – Sand opvågning handler ikke om at se mere, men om at se klarere.

#6 – Mørket forsvinder ikke, fordi du siger, at lyset findes.

#7 – En lukket dør er ikke en mur, men en test på, hvem der tør banke på.

#8 – At give visdom til en, der ikke lytter, er som at plante et frø i sten.

#9 – Den, der vågner først, må lære at gå alene – indtil andre ser, hvad han ser.

–

Anders Dræby, 2024