Denne tekst er et personligt tidsbillede af 1975, set gennem et barns øjne.

Bemærk: Mine mere filosofiske og kulturelle skrifter handler ikke om psykoterapi og er ikke direkte relateret til min terapeutiske praksis. Hvis du er interesseret i terapi og klinisk vejledning, kan du i stedet finde oplysninger på min klinikside her: https://livsduelig.com

Anders Dræby

I 1975 var verden i krise og opbrud:

For 50 år side sluttede Vietnamkrigen, og Anker Jørgensen var statsminister for en socialdemokratisk regering. Det var midt i en tid med oliekrise, inflation, bilfrie søndage, den kolde krig mellem USA og Sovjetunionen, borgerkrig i Libanon og de Røde Khmerers overtagelse af magten i Cambodja. På universiteterne var de studerende marxister og ville lave revolution, mens det borgerlige Danmark frygtede kaos og forsvarede traditionen.

Jeg begyndte i børnehave på Nordlandsvej, hvor pædagogerne spændte os børn i snor og sele, når vi skulle ud og gå tur. Min mor var en af de moderne kvinder, der havde fået uddannelse og arbejde, og jeg husker det stadig som noget ubehageligt at blive afleveret i institution og luftet som en hund.

Tryghed var stort set stadig lig kontrol og dressur, men der blæste også nye vinde – som med den unge langhårede og langskæggede pædagog Birger, der kørte i grøn 2CV og lod os kaste med puder. Et år senere flyttede jeg til den nye institution Troldebakken med hønsegård og byggelegeplads, hvor alle de nybagte mandlige rundskredspædagoger havde langt hår, hed Jørn og spillede guitar.

Ellers gik meget af tiden i Nordlandsvejs Børnehave med rim og remser, og derfor var en af de helt store oplevelser i 1975 også, at pædagogerne viste os tegnefilmen Robin Hood. Vi drenge legede Robin Hood i flere måneder efter.

Når jeg kom hjem var tonen en anden. Jeg blev ikke holdt i snor, og i fjernsynet – der også var kommet i farver – viste Danmarks Radios Legestue Kaj og Andrea. Studeværterne havde det samme kasserollehår som jeg selv, der blev klippet af min mor, og dengang var det stadig almindeligt med lapper på tøjet – også for de voksne.

Der var knaphed og krise dengang – og det år udgav Gasolin sangen “Hva gør vi nu, lille du?”. Men det hele gik alligevel. Det gør det nok også i dag.

Anders Dræby