Dette er personlige, poetiske vidnesbyrd om min egen vej — ikke akademiske analyser. Siden her handler om, hvordan jeg personligt forlod den akademiske verden, fordi tankegangen ikke kunne rumme dybe indsigter og levende erfaringer.
Bemærk at mine skrifter om filosofi og kultur ikke omhandler psykoterapi og ikke har forbindelse til min terapeutiske praksis. Hvis du søger klinisk vejledning, se min side om terapi: https://livsduelig.com
Anders Dræby, 2025, copyright
Hvorfor jeg forlod den akademiske tankegang
Jeg forlod endeligt den akademiske tankegang for nu fem år siden, fordi den ikke længere kunne rumme den erfaring, jeg selv stod i. Akademiet kræver distance, metode og argumentation. Men min vej bragte min ind i noget, hvor begreberne ikke længere var tilstrækkelige, hvor erfaringen ikke kunne reduceres til teorier, og hvor sandhed ikke kunne bevises, men kun leves.
I akademiet blev tænkningen ofte en øvelse i kontrol: at systematisere, at analysere, at vinde diskussionen. Jeg mærkede, at denne form for tænkning skabte en mur mellem mig og det, der faktisk kaldte på mig – det levende, det eksistentielle, det sjælelige. Jeg opdagede, at den akademiske logik ikke kan føre et menneske igennem død og forvandling, fordi den står uden for livet selv.
At forlade akademiet var derfor ikke et nederlag, men et nødvendigt valg: at vælge erfaring frem for system, vidnesbyrd frem for citation, indvielse frem for diskurs. Jeg gav slip på en tankegang, som havde været mit værktøj og min identitet, fordi den ikke længere kunne bære den sandhed, jeg stod i.
Med andre ord: jeg forlod den akademiske tankegang for at blive fri til at tale i mit eget sprog – et sprog først af de erfaringer, ingen metode kan indfange.
Ophavsret
Alt indhold, herunder tekst, idéer, begreber og symbolstruktur, er ophavsretligt beskyttet og tilhører Anders Dræby, medmindre andet er angivet. Del gerne med kildeangivelse. Enhver gengivelse eller anvendelse i anden offentlig eller kommerciel sammenhæng kræver skriftlig tilladelse.
