Skyggebæreren

Bemærk at mine digte ikke omhandler psykoterapi og ikke har forbindelse til min terapeutiske praksis. Hvis du søger klinisk vejledning, se min side om terapi: https://livsduelig.com

Anders Dræby, copyright, 2025

I rummet hvor alt skal skinne,

står én med åbne øjne.

Han ser, hvad der rører sig

under gulvet,

i væggene,

bag de smilende masker.

 

Hans blik er ikke hårdt,

kun klart.

Men klarhed er farlig,

når sandheden rasler i kæder

bag andres brystkasser.

 

Så de vender sig væk,

lader tavshed falde tungt

som bly over bordet,

og hvisker:

“Det er ham, der er problemet.

Ham, som bringer uroen ind”.

 

Men de ved det ikke selv:

At problemet ikke er ham,

men det syn, han bærer.

Det syn,

der river skinnet løs

fra deres egne hænder.

Anders Dræby

Læs flere digte

Anders Dræbys digte

Tags: Digte, dybdepoesi, Anders Dræby, dybdefilosofi, poesi, Anders Dræby