Deltagelse i Apropos på P1 om alenehed og døden

Alene og død. Alle skal vi møde døden og alle skal vi gøre det alene. Døden er den ultimative form af at være alene. Men hvor døden tidligere var romantiseret som det endelige mål. Dér hvor mennesket skulle gense Edens Have og det guddommelige Paradis, er den nu mere blevet et redskab til at få et meningsfuldt liv. Bevidstheden om døden får os til at leve. Det til trods, er døden stadig både tabu og det moderne menneske mangler redskaber til at håndtere både dén og selve det at være alene. Medvirkende: Anders Dræby Sørensen, filosof og terapeut. Vært: Mikkel Krause.

Link til udsendelsen her!

Forelæsninger i København om psykologiens idehistorie

Vi lever i psykologiens samfund. Siden 1800-tallet har psykologiske tanker og praksisser fået en mere og mere afgørende betydning for vores måde at forstå og håndtere vores liv på.

Men hvor kommer den moderne psykologi egentlig fra, hvordan har den udviklet sig, og hvad består den i? Forelæsningsrækken stiller for det første fokus på optakten til den moderne psykologis historiske fremkomst i tiden op til slutningen af 1800-tallet. Derefter kigger vi på udviklingen af de væsentligste psykologiske retninger i tiden indtil Anden Verdenskrig. Få her et indblik i psykoanalysen, behaviorismen og fænomenologien.

Endelig ser vi på nogle tendenser i psykologiens udvikling efter 1945, nemlig den kognitive psykologi, den humanistiske psykologi, eksistenspsykologien, kybernetikken, den systemiske psykologi og evolutionspsykologien.

Tilmeld her!

Deltagelse i Eksistens på P1 om det begrænsede liv

Jeg deltager i P1 udsendelse om det begrænsede liv.

23-årige Cecilie og Jonas lever med føtalt alkohol syndrom (FAS). En hjerneskade der skyldes at deres mødre drak under graviditeten. Og et vilkår der gør at de lever et liv med begrænsninger. Men hvilken erkendelse kan der ligge i det begrænsede liv? Og er den største begrænsning i tilværelsen i virkeligheden, hvis man ikke kan finde mening med den? Medvirkende: Filosof og terapeut, Anders Dræby, Lektor i psykologi, Københavns Universitet, Jesper Dammeyer, Cecilie Kristensen, Jonas Eriksen og dokumentarist, Anja Dalhoff. Vært: Bjarke Stender.

Hør udsendelsen her!

Link til podcast her!