Seksualiteten i antikken

 

Hvorfor seksualitetens historie i antikken?

  • Vores identitet som seksuelle mennesker er indlejret i magtspil
  • Hvordan er mennesket overhovedet begyndt at forstå sig selv som subjektet for begær?
  • Hvordan kan man finde frem til et andet forhold til kønnet og begæret, der er mere frit og udtryk for en aktiv selvskaben?
  • Historien om måderne, hvorpå individer er blevet kaldet til at forholde sig til eget køn og eget begær

Grækenland

Opgør med myten:

Kristendommens strenge seksualmoral afløser en løssluppen og liderlig hedensk seksualmoral

Historisk forestilling om ”homoseksualitet” som naturligt og accepteret

Så hvad i stedet? Afrodisia:

  • Hvordan tænkte grækerne køn og begær?
  • Grækerne havde ikke noget begreb om seksualitet men forhold sig til Afrodisia
  • Afrodites gerninger
  • Handlinger, bevægelser og kontakter, som giver bestemt form for nydelse
  • Naturlig aktivitet, der stræber efter genoprettelse af menneskets fuldendte væremåde (forplantning og videreførelse af arten, undslippelse af døden)
  • Aktivitet omkring lyst og kraft, der implicerer to roller og med to poler, aktiv og passiv
  • Aktive som de voksne, frie mænd
  • Passive som kvinder, drenge og slaver
  • Forbundet med ernæringens moral
  • Tendens til overskridelse og overdrivelse ud over naturens grænser (behovet)
  • Overdrivelsen som genstand for moralsk bekymring

Enkratia

  • Hvilken selvpraksis var forbundet med afrodisia? Enkrateia
  • Det etiske arbejde som selv-beherskelse
  • Aktiv beherskelse af begær og nydelser
  • En kamp for tilbageholdenhed, anspændelse og afholdenhed

Ledelse

  • Selvbeherskelse og beherskelse af andre har samme form
  • Varetagelse af selvledelse, forvaltning af huset og regering af bystaten er samme type
  • Ham, der er herre over sig selv, og ham, der er herre over de andre, dannes på samme tid

Mandemoral

  • Bekræftelse af virilitet
  • Give en maskulin struktur til sig selv
  • Etisk mandighed giver mulighed for social mandighed og seksuel mandighed
  • En umådeholden mand er kvindagtig

Kvindemoral

  • Afhængige status af mand, familie og forplantningsfunktion pålægger mådeholdenhed
  • Samme dyd som manden men i mindre form
  • Relationen mellem mand og kvinde er politisk, det er relationen mellem en regering og en regeret

To af samme køn

  • Manden må give drengen modydelser i form af gaver o.l.
  • Bekymring for drengen i det omfang han senere skulle kunne indtage herrerollen og magtrollen
  • Sandhedens læremester

Romerriget

  • Romerriget 2. årh.
  • Stadig Afrodisia (Venera) som etisk substans men større betoning af individets skrøbelighed
  • Venus = Afrodite
  • Forskydning i måden, hvorpå individet bør konstituere sig som moralsk subjekt

Tidlig kristendom

  • Tidlig kristendom flytter fokus til kødelighed
  • Kødet bliver et universelt etisk problem for både mænd og kvinder, der begge har kødelighed i mere almen forstand
  • Vi er alle sammen i besiddelse af et begær, der virker i os på en bestemt måde, og som derfor må underlægges universelle religiøst funderede normer

Ekstra som er relevant: