Lucius Anneus Seneca (forelæsning)

1. SENECA’s LIV
  • Bliver født år 4 fvt i Cordoba i Andalusien. Kommer som ung til Rom og gør karriere som jurist, underviser og forfatter.
  • 41 – sendt i eksil på Korsika efter anklage om hor med en søster til den dræbte kejser Caligula (12-41).
  • 49 – hentet tilbage fra sit eksil af kejser Claudius’ nye hustru Agrippina for at blive opdrager og lærer for hendes tolvårige søn Lucius Domitius Ahenobarbus, den senere kejser Nero.
  • 54 – førsterådgiver for kejser Nero
  • 62 – trækker sig tilbage
  • 65 – tvunget til at begå selvmord af Nero
2. GRUNDIDÈER
  • Filosofi baseret på egne livserfaringer
  • Anvendelse af filosofi på eget og andres liv
  • Hvordan kan et individ opnå et godt liv?
  • Mennesket må møde naturlige hændelser som død og ulykker med mod og taknemmelighed for Gud
  • Moralsk udvikling er en besværlig kamp
  • Udvikling opnås ved at kigge ind i én selv
  • Mennesket er en del af menneskeheden, og idealet er menneskestaten med gensidig respekt
  • Advarer mod misbrug af naturressourcer og dekadencen ved fremskridt
  • Vismanden er sjælden, eksemplificeret ved Marcus Porcius Cato (95-46 fvt), der modarbejdede diktatur og begik selvmord ved Julius Cæsars sejr ved Thapsus.
3. SENECA: TRØSTEBREV TIL MARCIA
  • Skrevet mellem 37 og 41 fvt til Marcia, der har mistet sin søn naturligt
  • Selv den lykkelige er ikke sikret mod tilværelsens luner
  • Sorg er et udtryk for falsk overbevisning og døden
  • Mennesker piner hinanden i dette liv, og man kan kun have det kært fordi det hører op og man må fylde det ud
  • Den døde er bedre stedt end levende
  • Sorgen gavner ikke den døde og skader kun den levende
  • Sorgfølelse er naturligt, men sorgen kan vokse til affektion og overtage den sørgende i trods, som måske svælger i sorgen og nyder den og søger trøst i den
  • At kvinder har lettere til tårer end mænd kan ikke bunde i naturen men i konventioner
  • Fokus på modstandskraft (virtus) som moralsk træning i kraften ikke at lade sig rive med og bære tabet af sine nærmeste med fatning
4. SENECA: TRØSTEBREV TIL HELVIA
  • Morens sorg over Senecas forvisning til Korsika i 41
  • Når vores eksistens og bevidsthed ikke centreres om verdslige sager i det lokale men om det universelle hele, er ideen om exil paradoksal. Dem som er mest i exil, er dem som er fremmedgjorte i massesamfundet
  • Fra et kosmisk synspunkt er hverdagens overfladiske engagement fremmedgørende
  • Vi fødes til nogle gunstige betingelser for at leve som os selv men bliver fremmede for dem i massesamfundet
  • Frigørelse fra sårbarhed over for eksterne omstændigheder
  • Coping ved at beskytte sig selv i tilbagetrækning i indre eksil og fordybe sig i filosofiske studier, der vil hele sårene og mindske tristheden
  • Hvis vi går ind i bevidsthedens arbejde med filosofien vil sorg, angst og lidelse forsvinde og beskyttelse opnås
  • Sørge men ikke lade sig rive med
5. SENECA: OM LIVETS KORTHED
  • Træning til døden er et afgørende aspekt i kunsten at leve livet, og den udgør det ultimative bevis på vores frihed
  • At møde døden med mod og åben pande giver frihed fra forkrampet fastholdelse i unødvendige goder, roller og ønsker
  • At dø hver dag – at leve hver dag, som om det var din sidste
  • Påmindelse om livets korthed
  • Etisk, eksistentiel og terapeutisk refleksion over det fortravlede liv
  • Den vitale tid, som vores liv udgør
  • Evaluere prioriteterne i vores eksistens og på den måde få os til at reflektere over, hvordan vi bruger tiden til daglig
  • Vores livstid er sparsom, og derfor kræver den, at vi budgetterer med tiden på en økonomisk måde.
  • Vores indre frihed afhænger af, at vi kan beherske vores livstid, og derfor er tiden både et eksistentielt og et etisk anliggende.
  • Kun ved at bruge tiden på en fornuftig måde, får vi et godt liv med en oplevelse af, at udfylde livet til fulde.
  • Vi er selv ansvarlige for, at vi ikke havner i en situation, hvor vi føler, at vi har forspildt livet. En af de mest smertefulde erfaringer, som et menneske kan blive udsat for.
  • Derfor må vi leve her og nu og hverken hænge os unødvendigt i fortiden eller leve udelukkende i fremtiden.
  • Denne livsindstilling har ikke bare et etisk men også et terapeutisk aspekt. Mange af vores bekymringer og lidelser udspringer nemlig af, at vi ikke vil være os selv og forspilder tiden på at gruble og ængstes. Over det, der kunne have været anderledes, eller over alle de ligegyldige ydre ting, som vi enten forsøger at opnå eller prøver at undgå at miste.
  1. Vi kan underkaste os vores laster og lidenskaber og være grådige, lystige, begærlige eller blot lade os opsluge af overfladiskhed eller magelighed.
    Den medfølgende hvileløshed kan hænge sammen med, at vi ikke kan være os selv eller ikke vil være sammen med os selv.
  2. Vi prokrastinerer og udsætter vores beslutninger eller lader tiden gå uden at udrette noget
  3. Vi kan leve i fortravlet uvirksomhed og lade tiden gå med at engagere os i trivielle gøremål
    Som sådan er vi åndeligt syge eller ligefrem døde, idet vi ikke er herre over, at bruge vores tid til at engagere os i noget meningsfuldt men travle med ingenting
  4. Vi kan være behagesyge, og lade tiden gå med at ængstes over, hvad andre mon tænker om os i stedet for at kunne være os selv.

Helbredelsen i grunden for den åndelige syge kommer af at se døden i øjnene og bruge tiden til at leve livet. Nemlig ved at fokusere på det, som er nødvendigt og inden for vores magt at gøre noget ved. At blive os selv og være så gode mennesker, som vi kan. Tilfældigheder og ydre ting er uden for vores rækkevidde, og dem handler det om at give slip på.

6. SENECA: OM VREDEN
  • De ira – aggressiv vrede.
  • Forbundet med vildskab
  • Nødvendigt instinkt for rovdyr, der træder i stedet for fornuft
  • Romerske krigerdyder, indeholder de aggressiv vrede?
  • Er tilbøjelighed til aggressiv vrede et gode for mennesker?
  • Hvilke affekter og laster forstyrrer sindsroen?
  • Aggressiv vrede er den værste af de affekter, der forstyrrer sindsroen!
  • Kommer fra forestilling om overgået uret / krænkelse
  • I affekt reagerer vi ikke blot på forestillinger men giver os hen til dem
    Aggressiv vrede er ikke blot reaktion men angrebslysten
    Følelser er ikke i vor magt og kan ikke forstås som svaghed, men aggressiv vrede er en affekt, der ikke sker uden bevidsthed og vilje, dvs. fornuften giver fortabt
  • Menneskelighed udryddes af sjælen og slår over i grusomhedMennesket som vildt dyr, der forløber sig 

    Svarer til åndelig sygdom og sindsformørkelse, der giver uro i sjælen

    Fjerner det gode i sindet

  • Den aggressive vrede må forvises helt, den gavner ikke
    Vi må ikke forbitres over småting
    Man skal ikke lade sin sindstilstand være afhængig af andre menneskers nederdrægtigheder
    Den vise vredes ikke på synderne, for han ved, at de ikke ved bedre
7. SENECA: OM SINDSRO
  • Seneca starter teksten i Anneus Serenus’ navn som en henvendelse til Seneca!
  • Serenus’ eksistentielle problem er, at han lider af åndelig søsyge, som kommer af at han svæver i et limbo – en storm – mellem
    • To poler (hverken syg eller rask etc.)
    • Et enten-eller (nøjsomhed eller overdådighed, for andre eller for sig selv etc.)
  • Sygdommen:
    Sindets ustadighed og lyster
    Giver utilfredshed med een selvKuren:
    Den indre ligevægt (euthymia) eller sindsroen
    Sjælen bevæger sig ubesværet i den samme rytme.
  • Sygdommen:
    Søger mening uden for een selv
    Bestandig jagt efter det nye, lyster og ydre ting. Forandringer som flugt fra én selv, eller… trækker sig tilbage til sin krog og ruger over sine kvalerKuren:
    At blive sig selv
    At have sig selv med i alt, hvad man gør
  • Sygdommen:
    Men… umuligt at undslippe sig selv
    Livslede ved tilværelsen og verden
    Både en dårlig løsning at afsondre sig fra andre og at søge andres selskab af frygt for sit eget.Kuren:
    Deltage i det sociale og politiske liv
    Gavne andre ved at gøre sig nyttig
    ”Man frelser ikke sig selv ved at begrave sig selv”
  • Sygdommen:
    At anse det for en værdi i sig selv blot at være i live
    ”Den som frygter døden vil aldrig i livet gøre mands gerning”Kuren:
    At dø værdigt
    At leve efter sin bestemmelse og bevare fatningen
    Ikke blot lære indtil døden men også af døden selv

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s