Musonius Rufus og Epiktet

Musonius Rufus

Liv – År 30-100

  • Født i centralitalien
  • Berømt filosof i Rom under Nero
  • Følger sin læremester Rubellius Plautus i eksil, da Nero forviser ham I år 60
  • Vender tilbage ved Plautus’d død i 62 for mistanke om deltagelse i konspiration
  • Forvises af Nero til øen Gyarus i 65
  • Vender tilbage da Nero dør og Galba bliver kejser i 68
  • Bliver forvist af kejser Vespasion i 75 og vender tilbage ved hans død i 79

Filosofi

Filosofien er ikke bare ord, instruktion eller skole

Filosofi er en praksis som enhver gennem refleksion og praksis må forfølge i sit eget liv

”.. Han sagde, det [filosofien] er ikke kun teoretisk viden, det er også praktisk, som viden i både medicin og musik […]

… det menneske som ønsker at blive godt skal ikke kun lære lektioner om dyd men må træne sig selv til at fælge dem ivrigt og indtrængende”

(lekt. 6)

Filosofiens mål er sjælens/psûchens forbedring og helbredelse

Filosofiens mål er at helbrede menneskesindets korrupte og defekte tendenser

Filosoffen trækker sig tilbage fra samfundet men er samtidig i opposition til korrupte politiske styre

Herskerne bør også studere filosofi

”..tro ikke, at der er mere passende for andre end dig [kongen af Syrien] at studere filosofi og for anden grund, end at du er konge. En konge må holde sit folk sikkert og behandle dem godt. Det menneske som forsøger at beskytte og hjælpe mennesker må vide, hvad der er godt for et menneske, og hvad der er dårligt”

(lekt. 8)

Om kvinder

Kvinder bør også studere filosofi

Kvinder har de samme evner som mænd og bør underkaste sig den samme livskunst og etik

”..han sagde, at kvinder havde fået de samme rationelle evner fra guderne som mænd”

”en kvinde må også udøve selvkontrol og være fri for seksuelle skavanker og udøve selvkontrol over andre nydelser, hun må ikke være slave af sit begær, være kværulerende, ekstravagant eller vag..”

(lekt. 8)

Kvinder bør have samme adgang til uddannelse som mænd

Døtre bør få den samme uddannelse som sønner

Kvinde og mænd har brug for den samme moralske dannelse

”I en diskussion om hvor vidt sønner og døtre skal have den samme uddannelse, sagde han at dem som træner heste og hunde ikke behandler hanner anderledes end hunner”

(lekt. 4)

Naturligt liv

Mennesket bør leve i overensstemmelse med naturen

Mådeholdent og socialt liv

Fokus på at stille basale naturlige behov

Epiktet

Liv

  • 50 – Epiktet bliver født som slave i Hierapolis i det nuværende Anatolien i Tyrkiet
  • 60 – Epiktet kommer til Rom og bliver slave af Epaphroditus, magtfuld frimand under Nero
  • 68 – Nero begår selvmord og Rufus vender tilbage til Rom. Epiktet studerer under Musonius Rufus
  • 69 – Epiktet bliver frigivet og slår sig ned som filosofilærer i Rom
  • 89 – Kejser Domitian forviser alle filosoffer fra Rom og Epiktet slår sig ned i Nikopolis i Grækenland, hvor han opretter filosofiskole
  • 107-109 – Arrian studerer under Epiktet
  • 117 – Kejser Hadrian besøger Epiktets skole
  • Ca 121 – Epiktet adopterer forældreløst barn
  • 135 – Dør i Nikopolis

Overleverede tekster

Diatribai (Diskurser) – Filosofiske samtaler. Arrians noter fra Epiktets undervisining

Enchiridion (Håndbog) – Arrians sammenfatning af Epiktets lære

Slave eller fri

Fremme menneskets erfaring af indre frihed uanset omstændighederne

Frihed fra eksistentielt slaveri, dvs. indre ufrihed

Mennesket knytter sig til for mange ting, der tynger det ned

“Som tingene er, selv om det er i vores magt at gøre én ting og dedikere os selv til det, så vælger vi at bruge os selv på mange ting, og knytte os selv til meget, til vores krop, vores besiddelser, og vores broder, vores ven, og barn, og slave. Og således være knyttet til ting på mange måde, bliver vi tynget ned af dem og trukket ned” (Epictetus 2014: Discourses (DIS) 1.1)

Afhængighed og bundethed til unødvendigheder skaber angst og eksistentiel lidelse, fordi mennesker prøver at kontrollere og overskue ting, der ikke er i dets egen magt

“Det er derfor, hvis vejret forhindre os i at sejle, at vi sidder der i en tilstand af angst og konstant kører rundt i [..] ”Hvornår vi vestenvinden blæse”. Når den vælger det, eller når Aeolus vælger det, for Gud har ikke udpeget dig til at kontrollere vinden, han har udpeget Aeolus”(DIS 1.1)

Etisk livsprincip

Den eneste made at overkomme dette paradoks på er, at tage afsæt i en adskillelse af de ting, som er ved os, eph’hêmin fra de ting, som ikke er ved os, ouk eph’hêmin

Det, som ikke er ved os, sker som Gud vil det, og derfor kan vi lige så godt lade være med at fokusere på det.

“Hvad skal vi da gøre? Få det bedste ud af det, som er i vores magt, og tage alt andet som det kommer. ”Hvordan kommer det da?”. Som Gud vil det.” (DIS 1.1)

Menneskets fulde livsudfoldelse, eudaimonia (εὐδαιμονία), kommer af at leve i overensstemmelse med indsigten i forskellen på de ting, som står i vores magt, og de ting, som står uden for vores magt

“Nogle ting er i vores magt, mens andre ikke er. I vores magt er holdninger, motivation, begær, aversion, og i det ord, det som er af vores egen gøren; uden for vores magt er vores krop, vores ejendom, vores anseelse, vores erhvervs, og det som med andre ord ikke er af vores egen gøren. De ting der er i vores magt er af naturen frie og immune over for hindringer og obstruktion, mens de som ikke er i vores magt er svage, slaviske, underkastet forhindring og ikke vores egne” (Handbook (EPI) 1.1-2)

“Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen” (Reinhold Niebuhr, 1937)

Filosofien som terapi og terapeutisk undervisning

Filosofiskolen som klinik for sjælen/psûchen

Filosofien er med andre ord en terapeutisk praksis, θεραπεία, i ordets oprindelige betydning af en heling eller behandling, hvor man ledsages i psykens naturlige helingsproces af en mester

Filosofilæreren fasciliterer terapien i sin undervisning ved at udfordre elevernes forudfattede forestillinger og fejlagtige vurderinger af virkeligheden og gradvis åbne dem for en befriende sandhed.

Gøre eleverne livsduelige på en måde, hvor de kan magte at stå imod den sociale konformitet, som allerførst har bragt dem på vildspor.

Korrektion

Korrektiv praksis, der retter op på dårlig pædagogik

Filosofi som ny pædagogik i overensstemmelse med naturen

Skal give modstandskraft og livsparathed

“Kan jeg sige for mit eget vedkommende, at jeg er blevet uddannet til at møde alt, der må komme?”(DIS 2.21).

“Det er først og fremmest derfor at vi har brug for uddannelse, som vi kan bruge vores forestillinger om hvad der er fornuftigt og ufornuftigt i bestemte sager i overensstemmelse med naturen” (DIS 1.2)

Lidelsen som afsæt for at opsøge filosofien

At komme overens med livet

“Ham som er utilfreds med det, han har, og med det som er givet ham af skæbnen, er den som er uvidende om livskunsten, men den som bærer den i nobel ånd og gør fornuftig brug af alt, der kommer fra skæbnen, fortjener at blive kaldt en god mand “(EPI 2).

Samhørighed

Ulykken i verden kommer ved, at mennesket ikke handler i overensstemmelse med naturen men beriger sig ud over sine egne behov, begærer anerkendelse og unødvendige materielle besiddelser, eller hoverer på andres bekostninger eller udnytter dem.

Menneske må se sig selv som en del af en større sammenhæng, som det hverken kan eller bør kontrollere.

Mennesket må således overgive sig til det forhold, at det ikke kan styre sin verden, og dermed slipper det også for mange af sine bekymringer.

“Alle ting adlyder og tjener universet, både himmel og hav, og sol, og alle andre stjerner, og planter og dyr på jorden; og vors krop adlyder det også, både i sygdom og sundhed, som universet vil, og både i vores ungdom og i vores alderdom, som det går gennem alle forandringer. Det er fornuftigt også, som ligger inden for vores magt, nemlig vores viljes beslutninger, skal ikke modsætte sig universet. For universet er mægtigt og overordnet for os, or det har truffet beslutninger for os på vores vegne, som vi kan omfavne, i den orden som er i overensstemmelse med helet. Og desuden, at handle imod det er at aliere os selv med ufornuft, som ikke bidrager med andet end en ufrugtbar kamp, som giver os smerte og lidelse” (EPI 3).

Omvendelsen sørger for at skabe den samme orden i det enkelte menneske, som Gud skaber i naturen.

Etik

Det enkelte menneske kan og bør netop styre noget, og det er at blive et så moralsk godt menneske, som det kan ved at lade sig styre af sandfærdighed i sine handlinger.

Transformere det enkelte menneskets selv til en moralsk karakter, proariesis, som legemliggør en kapacitet til at træffe rationelle beslutninger ud fra en rationel vilje og rationelle overbevisninger

“Hvad vil det sige at blive ordentligt uddannet? Det vil sige at lære at anvende vores naturlige forestillinger i enkelte sager i overensstemmelse med nature; og desuden drage distinktionen at nogle ting er i vores magt, mens andre ikke er; i vores magt er moralske valg og alle handlinger, der afhænger af dette valg, mens vores krop og hver del af den, ikke er i vores magt, og lige sådan vores besiddelser, forældre, brødre, søster, barn, vores land, og alt det som vi associerer os med. Hvor skal vi da fokusere vores gode= Til hvilken del af virkeligheden skal vi bruge ordet det gode? Til det som ligger inden for vores magt?” (DIS 1.22)

Filosofi som træning (til døden)

Ikke adlyde bestemt lov eller regelsæt men træning

Filosofien skal omforme hele menneskets liv på en måde, som kommer til udtryk i moralske handlinger of fravær af lidelse

“For ikke alt der er vanskeligt eller farligt er passende for træning, men kun det som vil bidrage til, at vi opnår målet for vores stræben. Og hvad er målet for vores stræben? At komme igennem livet uden at lide under forhindringer for vores begær eller aversioner” (DIS 3.12)

Frygten for døden udspringer af overbevisninger, der er irrationelle, fordi døden er uundgåelig og derfor hverken ond eller tragisk

“‘ Men tiden er kommet til, at du skal dø’, Hvorfor siger du ‘at dø’? Gør ikke en tragedie ud af sagen, men fortæl det som det er. ‘Det er nu tid for det materiale, som du er sammensat af, til at vende tilbage til de elementer, som det kom fra [..] Lad andre være bage for sådanne ting. For min del har jeg undersøgt sagerne, og ingen har nogen magt over mig. Jeg er blevet sat fri af Gud” (DIS 4.7).