Stoicismens tre faser (forelæsning)

Anders Dræby Sørensen, kontakt: andersdraeby@gmail.com

I starten beskæftigede Stoicismen sig med

  • fysik[Biologi, metafysik]
  • etik[Psykologi]
  • logik[Epistemologi og lingvistik])

Det gjorde de senere også, men fra Zenon til Seneca, kan man se at interessen forskydes mere i retning af etik, og man betoner personlig, praktisk og eksistentiel rådgivning mere og mere, for til sidst at gøre det til hoveddisciplinen.

Den stoiske filosofi var en terapi for sjælen, at udrense sjælen for overflødige følelser, overdreven grådighed og frygt. Den søgte mod en ny transformation af hele sjælen, en ny realitet; der ikke frygter det den ikke kan kontrollere og her især døden.

1. TIDLIG STOICISME
  • Grundlagt af Zenon (333-261 f.vt.) fra Cypern i år 300 f.Kr.
  • Zenon blev interesseret i filosofi, da han efter et skibbrud ankom til Athen og blev elev af Krates, som var kynisk filosof og elev af Diogenes
  • Zenon var – modsat kynismen – også interesseret i den filosofiske teori, så han løsrev sig fra Krates og studerede den filosofiske teori i Athens Akademi.
  • Dem der blev undervist af Zenon startede med logikken, derefter fysikken og til slut med etikken.
  • Zenon begyndte at forelæse selvstændigt i søjlehallen Stoa poikile („Den brogede Søjlegang“) på Athens torv.
  • Zenon blev efterfulgt af Cleanthes fra Assos og Chrysippos (ca 281-207) fra Kilikien

LOGIK

  • Den menneskelige erkendelse er en afspejling af virkeligheden
  • Sproget kan gengive virkeligheden korrekt, men sproget er ikke virkeligheden.
  • Den menneskelige logos er ikke væsensforskellig fra den universelle logos.
  • Den menneskelige fornuft er en afspejling af den universelle fornuft, der styrer verden.
  • Mennesket er af naturen anlagt på at gøre verden til sin egen.
  • Formålet med den rationelle erkendelse er at finde gyldige afslutningsregler og bevisformer, som kan hjælpe os i vores almindelige orientering i tilværelsen.

FYSIK

  • Verden er rationel enhed, holdt sammen af logos, fastsætter den moralske lov for mennesket. Logos er det aktive princip, materien det passive
  • Gud er identisk med verden, immanent i verden, kan erkendes af den, der formår at se verden som et rationelt hele, samt gennem varsler og spådomskunst. Tjener et større formål, som det enkelte menneske ikke kan gennemskue.
  • Mennesket er selv ansvarligt, men det kosmisk onde, der rammer mennesket udefra, er led i den store plan
  • Mennesket har, om end ufuldstændigt, del i den guddommelige logos, og må tilpasse sig den store orden.
  • Det er den indre frihed, der er afgørende; ydre omstændigheder betyder ingenting, menneskets frihed består i at erkende nødvendigheden.
  • Physis – både den ideale og den faktiske natur

ETIK (inkl. psykologi og terapi)

  • Etikken er overordnet – metafysikken og fysikken har kun værdi, hvis man kan opnå eudaimonia eller ataraxia
  • Det højeste gode for mennesket, realisering af dets egentlige natur.
  • Mennesket skal leve i overensstemmelse med naturen, både den store verdens og sin egen
  • Det er det enkelte individ, der skal leve i indre uafhængighed
  • Eudaimonia forudsætter rationel indsigt i verden. Den ”lykkelige” og den vise er ideelt set den samme person
  • Frihed og nødvendighed er det samme, mennesket må gøre sig sin egen stilling bevidst og gennem fornuft tilegne sig verden
  • Vismanden som idealperson, hviler roligt i sig selv og søger, hvad der er i sin magt og lader resten fare.
  • Anarkisk samfund af ligeberettigede mænd og kvinder, der lever i fællesskab uden love
2. MELLEM STOICISME

Panaitios fra Rhodos (185-109 fvt)

  • Introducerer stoicismen i Rom – som livsfilosofi
  • Dyden er ikke det eneste der har betydning, også de ydre goder har
  • Det lige klasseløse samfund er kun et ideal, og realistisk må efterstræbes en forfatning med stabil ligevægt

Marcus Tullius Cicero (106 – 43 fvt)

  • HUMANITAS – Menneskelighed –værdighed og væsen
  • Tale er det fornemste udtryk for menneskets væsen, gennem talen påvirker vi hinanden
  • Det højeste gode består i menneskets fuldkommengørelse i overensstemmelse med naturen.
  • Menneske har en mulighed for naturlig selvudfoldelse, men det kan kun lykkes i respekt for andre og i samfund med andre, i overensstemmelse med dyden og i ærbødighed for verdens orden
3. SEN STOICISME
  • Etik og eksistentiel rådgivning
  • Lucius Annaeus Seneca (ca 4 f.vt. -65)
  • Epiktet (50-138)
  • Marcus Aurelius (121-180)

Anders Dræby Sørensen, kontakt: andersdraeby@gmail.com

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s