Vidensarkæologi

1961-69:

Hvordan går det til, at mennesket opstår som selvstændigt objekt og subjekt for videnskab ved overgangen til 1800-tallet?

Mennesket er en moderne opfindelse (1966)

1961: Galskabens historie (Folie et Déraison)
1963: Klinikkens fødsel (Naissance de la clinique)
1966: Ordene og tingene (Les mots et les choses)
1969: Vidensarkæologien (L’archéologie du savoir)

Humanvidenskaberne har en antropologisk grundstruktur og ser mennesket både som subjekt og objekt

Menneskets endelighed (død, galskab, sygdom etc.) er både:
– Genstand (det empiriske)
– Betingelse (det transcendentale)

Grundlæggende regler og systemer, der styrer udformningen af viden i en given historisk periode.

Bestemmer hvilke udsagn, der kan fungere som sandhed på et bestemt historisk tidspunkt inden for et bestemt vidensfelt

DISKURSANALYSE
En undersøgelse af den vidensfelter som diskurser

Diskurs er:
et system af udsagn
en regelstyret praksis hvorigennem objekter og subjekter italesættes
knyttet til ikke-diskursive praksisser

EPISTEMER

En undersøgelse af fx medicinen i overgangen mellem to historiske epistémer

Epistéme er:
– Fundamentale strukturer for historisk erkendelse og erfaring i en given historisk periode

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s