Regering og sikkerhed

1. Sikkerhedsstat

”Det fuldstændigt chokerende i terrorismen, det der fremkalder en reel, ikke foregivet vrede hos den ledende, er at terrorismen angriber ham præcist på netop det plan hvor han bekræfter muligheden af at garantere folk, at der ikke vil ske dem noget” (Foucault, 1977)

 

Sikkerhedskontrakt

•Staten garanterer at tage hånd om de regeredes liv og sørger for at opfylde deres behov for sikkerhed

•Garanterer mod individuelle og kollektive ulykker, skader og risici

•Arbejdsløshedsforsikring, sygeforsikring, kriminalitetskontrol, forsikringsselskaber etc.

 

Politisk regering af sikkerhed

Politisk regering (ledelse) tager hånd om kollektivets samlede liv

Politisk regering griber differentieret ind i kollektive og individuelle adfærd mhb på at afsløre og eliminere risici i og farer

Bestandig fremmanelse af risici- og faremomenter med henblik på at bortmane dem

 

Den hensynsløse omsorg

Bestræbelse på at sikre sikkerhed forbundet med angst og frygt. Kan intensivere hinanden og omsorg blive til hensynsløshed.

Sikkerheden kan hæves over loven

Krisen indbygget som normaltilstand, intensivering som undtagelsestilstand

 

Totalitarisme

Total mobilisering af samfundet omkring befolkningens liv

Ledelse som bestandigt gentaget statskup (krise- og undtagelsestilstand)

Den totale terror

 

Velfærdsstat

•Bygger på hensynet til sikkerhed og omsorg

•Modificering af sikkerhedsbestræbelser

•Selvbegrænsning

•Afkald på at styre det, som er uhensigtsmæssigt at kontrollere

 

Spørgsmål

Hvordan er en bestemt form for regeringsrationalitet blevet til?

Hvordan har guvernementaliteten fået en overgribende karakter?

Magtudøvelse, der har befolkningen som mål, politisk økonomi som viden og sikkerhed og omsorg som teknik?

 

2. Biopolitik

17-1800-tallet:

Ny rationalitet, der ikke lader sig reducere til disciplinen

Menneskets som art

Befolkningens biologiske eksistens

Forvaltning af livet

Sundhed, sygdom, hygiejne, fødsels- og dødsrate, genetisk beskaffenhed

 

Social medicin:

17-1800-tallet:

Klinisk medicin som element i social medicin

Social medicin som element i altindbefattende måde at regulere det sociale samkvem

 

3. Guvernementalitetens forhistorie

Antikken:

Den politiske hersker står i spidsen for bystaten men sørger ikke for sin bys subsistens, det gør bageren og lægen etc.

Den politiske hersker skulle som væveren forbinde byens modsatrettede eksistenser i et menneskeligt bånd, en enhed.

Statsmandskunsten skulle sammenknytte byens mangfoldighed til et polisfællesskab, πόλις, der hvilede på overensstemmelse og venskab

 

Hyrdemagt i Babylon og Egypten:

•Det guddommelige som hyrde, der førte menneskene til tilhørssted og sørgede for dem

•Kongen som den underordnede hyrde, som guden havde betroet sin hjord

•Konge og guddom indgik i én hyrdesammenhæng

 

Jødedom:

Gud som hyrde, assisteret af profeter

Guds ledelse af menneske som hyrdeledelse

Rendyrket religiøs relation, der forbinder Gud og mennesker

Samle adspredt vrimmel til flok

 

Kristen pastoral hyrdeledelse:

Pastorale magtudøvelse som hyrdeledelse af mennesker i deres ledelse af sig selv

Pastorale hyrdeledelse som kontinuerlige indgriben og formning af medlemmers liv

Ledelse af alle og enhver

Hyrden har viet sit liv til flokkens samling og frelse

Hyrden er selvopofrende gennem hengivenhed for de ledede

Pastoren som ansvarlig for enkeltindividets handlinger, tanker, forestillinger og moralske attitude

Pastorale ledelse som sjæleomsorg

Pastoren har pligt til at vide alt om hver enkelt i sin flok

Selvprøvelse hos den enkelte, der tilskynder til at etablere en viden om sig selv og videregive den til sjælesørger

Bekendelse af godt og skidt til sjælesørger, så man kan måle hvordan man har behersket sine følelser og været herre over sig selv

Videregivelse af viden til pastoren, så denne kan vejlede den enkelte selv i dennes livs mest intime detaljer

I bekendelsen blev udsigeren subjekt for en manifestation af sandheden

Pastorens ansvar og pligt til viden om alt modsvares af den enkeltes afhængighed af pastoren i hyrdesituationen

Den ledtes konstante underkastelse under pastorens vilje

Egenvilje så dårlig vilje

Organisering af permanent selv-forhold hos den ledte

De ledte måtte forholde sig selv til sig selv på en måde at de bestandigt gav afkald på sig selv og livet i denne verden

Et får blandt andre, der kunne stille krav om en konstant omsorg fra sin ledelses side, både på det kollektive og det individuelle plan

 

Middelalder:

Det kristne pastorat bliver underordnet et kirkeligt hierarki formuleret i lovens dogmatik

Alternativer udvikles som contre-conduites i form af bl.a. askese, mystik o.l.

Thomas Aquinas De regime principum ad regemcypri (1266)

Fyrstespejle, der rådgiver fyrsten. Statsmandskunst som styrmandskun

Kongen måtte i sin regering af sit kongerige imitere måden hvorpå Gud herskede over naturen eller måden, hvorpå sjælen herskede over legemet

Kongen måtte være en sand efterligning og videreformidling af verdens orden

Kongen måtte være retfærdig ved at udfolde et grundlæggende system af love

Beherskelse som formålstjenstlig styring

Kongen måtte lede sine undersåtter mod deres højere mål, som Gud og sjælen gjorde

Kongen måtte åbne vejen til den himmelske frelse idet han selv levede i overensstemmelse med det moralsk rigtige og førte sine undersåtter imod deres fælles gode i form af dyden

 

Machiavelli:

•Il Principe, 1513

Herskerens dominans

Udarbejde den iboende rationalitet i kunsten at regere og ikke rådgivning

Riget som et territorium udstyret med undersåtter

Strategisk statsmandsevne snarere end dyd

Magtens eller bemægtigelsens logik som spørgsmålet om, hvordan man kan tage og bevare ledelsen over andre

 

4. Guvernementalitet

Gradvis udarbejdelse af ledelsesrationalitet, der er forskellig fra suverænitet og beherskelse

 

Begyndende sekularisering af verdensbilledet

15-1600-tallet:

Afpastoralisering af verdens styrelse, Gud griber ikke direkte ind i verden

Gud styrede verden gennem simple love, som mennesket kunne bringe sig i besiddelse af gennem matematisk analyse og naturvidenskabelig klassifikation

Naturen beherskedes af fornuftens universelle love, der forbandt det menneskelige med det guddommelige

 

Reformation og modreformation

15-1600-tallet:

Intensivering af åndelig kontrol

Udstrækning af relationer mellem ledende og ledede hinsides præsteskabet

Mennesket måtte tilegne sig og lade sig retlede af en specifik rationalitet, som det ikke umiddelbart selv var i besiddelse af

 

Guvernement

Guvernementet rettede sig ikke mod territoriet men mod menneskene

Sikre den rette fordeling mellem mennesker og ting for at føre dem mod passende mål

Visdom skal sikre regering for at varetage de regeredes tarv

Tilpasse den politiske regering til realitet, der dukker op i udøvelsen

 

Statsræson:

•Ratio etatus: Den tænke- og handlemåde, der har som sit mål at bevare, udbygge og forbedre staten

•Udskillelse af guvernementets rationalitet fra beherskelsen og suveræniteten

•Udskillelse af guvernementet fra pastorale totalkonception

 

Stat:

•Staten virker ind på alle områder af det sociale

•Staten som korrelation til guvernementet, der bestemmer dens væremåde

•Statsræson gør pastorale ledelse til dennesidig omsorg for statsborgerens liv og levned

•Hinsidig frelse erstattes af bestræbelse på konstant truet dennesidig sikkerhed

 

Diplomatisk-militær alliance:

•Diplomatisk apparatur, der varetog de politiske forbindelser og skabte alliancer mellem staterne

•Etablering af permanent militær anordning, der kunne tjene som ramme om krig mellem stater

•Uddannelse, disciplinering og professionalisering af militært personel

•Led i samlet foranstaltning for at skabe sikkerhed og stabilitet

 

Politiet:

•Ledelsesteknologi retter mod interne organisering af stater

•Lede individers generelle adfærd ved at kontrollere alt i en grad så den sociale orden opretholder sig selv

•Ledelse med henblik på selvregulering

•Organisere stabil og nær sammenhæng, indre orden og fred

•Offentlig orden og moralitet

•Velstand, ro og tilfredshed skal gensidigt understøtte hinanden og sørge for indre sikkerhed

•Ikke undertrykke men forme og gestalte statens indre socialitet

 

Befolkningen:

•Statens styrke afhang af befolkningen

•Ikke forening af juridiske subjekter men samling af levende væsener

•Samling af individuelle individer, der tilhørte menneskearten

•Udgør statslige regerings genstand og primære mål

•Konkurrencegrundlag og ressource ift. andre stater

•Sundhedstilstand, folketællinger etc.

 

Politisk økonomi:

•Ledelse af den statslige husholdning

•Opgave at lede mod fælles gode

 

Liberalisme:

•Begrænsning af statslig ledelse

•Respektere markedet for at lade den ledede socialitet udfolde sig i sin egenlogik

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s