Klinikkens fødsel

Det historiske og filosofiske grundlag for den moderne lægevidenskab?

Hvordan er vi overhovedet kommet til at erfare det syge og det normale menneske?

 

Opgør med myter

  • Den moderne lægevidenskab er en rent objektiv videnskab, der er udtryk for et humanistisk og videnskabeligt fremskridt
  • Den moderne lægevidenskab er grundlagt i kølvandet på oplysningstiden gennem et oprør med religion og uvidenhed

Medicinens arkæologi

  • Beskrive den moderne lægevidenskab som en diskurs, der er grundlagt i et brud med tidligere regler for viden og sandhed
  • Beskrive hvordan den moderne lægevidenskab er et antropologisk vidensystem, der både italesætter mennesket som selvstændigt objekt for viden (objektivering) og et subjekt for viden (perpection)

Naturhistorie, 1700-tallet

  • Naturen som stor kæde af naturfænomener
  • Naturhistorie: Klassificering af arterne og deres egenskaber
  • Taksonomi: Opstilling af tabeller over ligheder mellem kvaliteter med botanik som model
  • Klassifikationer repræsenterer naturens egen orden

Artsmedicin og lægekunst, 1700-tallet

  • Nosologi: Sygdomslære, hvor man studerer sygdommens særegne træk
  • Klassifikation af sygdomsslægter og –arter i tabeller
  • Den syge individuelle krop er underordnet som sygdomssæde
  • Sygdomme som et stykke natur, der har et naturligt forløb
  • Sygdommen følger det omgivende miljøs naturlove
  • Hospitalet sammenblander sygdomsformer
  • Sygdommens naturlige centrum er familien, hvor sygdommen udfolder sig i overensstemmelse med sin natur
  • Lægekunsten rettede sig mod livsbetingelserne, levemåde etc., for at sikre sygdommens naturlige forløb og dermed helbredelse

Epidemier og politisk medicin i 1700-tallet

  • Sygdommens almene karakter er ikke (længere) afgørende
  • Særegene omstændigheder og forløb for kopper, dysenteri og pest mv. er afgørende
  • Karantænen som aktiv indgriben i sygdommen gennem opdeling og isolering i byen.
  • Altovervågende disciplinær organisering
  • Ny praksis ift tidligere renselse gennem udelukkelse og indespærring ved pest
  • Lægevidenskab går fra nosologi til patologi, studium og praktisk behandling af sygdommes forløb og årsager
  • Politisk kontrol med lægegerningen
  • Medicinsk overvågning og kontrol af befolkningen
  • Regulering af lægeuddannelse
  • Fra sundhed til normalitet

Den kliniske hospitalsmedicin 17-1800-tallet

  • Ny lægevidenskab skal være afledt af dagligdagens praksis og ikke esoterisk og boglig viden
  • Kunstigt miljø
  • Rum for udvikling og efterprøvning af medicinsk viden
  • Pædagogisk rum for uddannelse af læger
  • Den kliniske metode knyttes til det lægelige blik
  • Ikke bare observere men oplyse og udforske
  • Sygdomssymptomer bliver synlige tegn på sygdomsfænomener
  • Lægevidenskab som klinisk empirisk videnskab baseret på blikket
  • M.F.X. Bichat og R.T.H. Laënnecs
    Obduktionen kombineres med den kliniske analyse og gør det muligt at udpege sygdommens sæde i det obducerede individ
    Korrektion mellem patientens symptomer og sygdommens arnested i det syge individs indre organlæsioner
  • F.J.V. Broussais
    Sygdommens oprindelse i infektioner og irritationer af vævet, som organlæsioner blot er et udtryk for
    Sygdom er ikke længere en art men en betændelses- eller infektionstilstand, der opstår i mødet mellem irritabelt væv og irritationsfremkaldende årsag
  • Sygdom er organismens patogene reaktioner på påvirkninger fra omgivelserne
    Sygdommens rum er selve organismens rum
    Det kliniske blik retter sig mod den syge organisme
    Sygdommen er ikke længere en natur (et værende) men en organisk reaktion fremkaldt af en irritation
    Sygdom er en patologisk afvigelse fra normal funktionsmåde
  • Ny måde at percipere, agere og udsige viden og praksis på
    Ny positiv viden om den syge organisme
    Ny form for objektivitet
    Ny form for videnskabelighed
    Studier af organismens funktioner i levende live gennem eksperimentelle kontrollerede forsøg
  • Det syge individ er en levende organisme, der forholder sig til et særegent miljø
    Ny idé om organisk liv, der kan studeres i patologiske afvigelser fra statisk gennemsnitlige funktionsmåder
  • Sygdom er en (patologisk) del af livet
    Døden konstituerer og destruerer den levende organisme som en del af livet
    Døden er konstitutiv for individets individualitet
    Fordi døden er en del af livet tilskyndes mennesket til at helbrede sygdom og forbedre sundhed

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s