Michel Foucault som stor sociolog (forelæsning)

POUL MICHEL FOUCAULT
• 1926: Født 15. oktober i byen Poitiers som søn og barnebarn af læger
• 1946-51: Uddannet i filosofi og psykologi ved École Normale Supérieure i Paris
• 1970: Professor i Tankesystemernes historie ved Collége de France.
• 1984: Dør 24. juni af HIV

INDFLYDELSE
IDEHISTORIE/FILOSOFI -> Sociologi etc

HVAD ER ET MENNESKE?
• Ingen teori men historiske undersøgelser
• Ingen essens eller universel natur men historiske og lokale sandheder

1961-1969 VIDENSARKÆOLOGI OG DISKURSANALYSE
Afdække reglerne for, hvad der kan accepteres som meningsfuld viden og sandhed i en given periode og lokal sammenhæng
Diskurs
Objekters formning
Subjekters positionering

GALSKABENS HISTORIE
1. RENÆSSANCE (CIRKULATION, SANDHEDEN OM MENNESKET, INTETHEDEN)
2. KLASSISKE TIDSALDER (FORNUFT-UFORNUFT, VILJESFEJL, INDESPÆRRING)
3. Nyere tid (ASYLET, SELVFREMMEDGØRELSE, PSYKIATRI)

MAGTANALYTIK 1970-79
Magtanalyse -> Samfundsanalyse
Nietzsche – Viljen til magt & Genealogi
• Udredning af de historiske og biosociale vilkår, hvorunder forskellige menneskers moralske værdier opstår
• Der gives ikke nogen moralske fænomener i sig selv, men kun en moralsk udlægning af fænomenerne
Sandhed og viden i herredømmeforhold (fremkomst) og slægt (Herkomst)
Viden og magt som forbundne, subjekter, objekter, produktive

Magtens tredeling
Legale magt Det juridiske subjekt, suverænen og territorier Indskrænkning af frihed, forbud, negative, loven
Disciplin Det utilpassede, ineffektive, onde og farlige individ Foreskriver, strukturerer, individualiserer
Biopolitik Befolkningen og statens styrkeforhold Virkelighedens natur for at regulere virkeligheden, sikkerhed og politisk økonomi for at styrke staten

OVERVÅGNING OG STRAF 1975

A: pinestraf INDTIL 1700/1800-TALLET
Kongens krop: Suverænens person

Den dømtes krop
Kongen hævder krænkelse af sin egen person gennem sværdets ret.

• Ceremoniel (overdreven) manifestation af den straffende magt – teater, som viser den væbnede magt og statuerer eksempel
• Etableringen af sandheden som suverænens (og dommerens) absolutte ret
• Tilståelse gennem tortur samt den anklagedes ed
• Den skyldige må bære sandheden om dommen og forbrydelsen:
• Proklamere sandheden (gårtur med tavle etc.)
• Offentlig vedkendelse
• Fæstne pinestraffen på selve forbrydelsen

b. Fængsel 1760-1850
Man straffer nu for at forebygge forbrydelser og forvandle forbrydere
Straffen retter sig mod at dressere kroppen, adfærden, gennem indøvelse af vaner
Frihedsberøvelse som selvstændig straffeform:
• Graduering og justering af straf tilpasset den enkeltes opførsel
• Arbejdstvang
• Individualiseret adfærdsbehandling
Man straffer nu for at forebygge forbrydelser og forvandle forbrydere
Straffen retter sig mod at dressere kroppen, adfærden, gennem indøvelse af vaner
Frihedsberøvelse som selvstændig straffeform:
• Graduering og justering af straf tilpasset den enkeltes opførsel
• Arbejdstvang
• Individualiseret adfærdsbehandling
DISCIPLIN I MILITÆRET
1500-1700:
Hæren som midlertidig
Soldaten med almen natur
1700-:
Hæren fabrikerer selv soldaten
Gennemmanipulering af soldatens fysik mhp færdigheder og reaktioner

DISCIPLIN I PRODUKTIONEN
enKELTHÅNDVÆRK
1700-tallet:
Rationalisering af produktionsformer og arbejdsproces
Disciplinering af arbejdskraften

DISCIPLIN I SKOLEN
15-1700:
Mesterlære, overlevering af esoterisk og autoritativ viden
1700-:
Specialiseret vidensformidling
Undervisning
Gennemtvinge trinvis, planlagt udvikling
Kompetencesamfundet

DET DISCIPLINÆRE SAMFUND
panoptikon
Ny magtens mikrofysik:
– Detaljeret kontrol over kroppene mhp at kontrollere og gøre brug af mennesker
– Fabrikerer individer
Midler:
1. Den hierarkiske bevogtning
2. Den normaliserende sanktion
3. Eksaminationen

VILJEN TIL VIDEN 1976
Alliancens lov, indtil 18. århundrede:
• Skillelinjen mellem det tilladelige og utilladelige centreret omkring det gifte pars forhold, den ægteskabelige pligt
• Forbud af juridisk karakter. Det lovstridige
• Ikke klar skelnen mellem afgivelser fra reglerne for pardannelse

18. åRHUNDREDE
Talens incitament:
• Mangedobling af diskurserne om det seksuelle
• Finder sted på magtudøvelsens og institutionernes område
• Udsagnenes politi omkring tvang til italesættelse af kønnet
• Den viktorianske puritanismes velanstændighed som raffinering af italesættelsen af kønnet

Befolkningen:
Befolkningen opstår som politisk og økonomisk problem
Befolkningen som rigdom, arbejdskraft eller arbejdsdygtighed
• Fødselskvotient
• Dødelighed
• Levetid
• Sundhedstilstand, sygdomshyppighed ernæringsformer
• Boligforhold

Uddannelsesanstalter
• Institutionelle installationer og diskursive strategier omkring børn og unges køn
• Lægerne rådgiver lærere og forstandere
• Pædagoger udvikler planer
• Lærerne laver bøger med formaninger, moralske eller medicinske eksempler

Kønnets bestandigt truende fare
• Medicinen (Nervesygdomme)
• Psykiatrien (Onani, perversioner)
• Strafferet (Perversioner, blufærdighedskrænkelser)

Seksualmedicin
• Modsat tidligere ars erotica, hemmlig viden om nydelsen
• Sex som anliggende for sandheden
• Kristne sandhedsbekendelse omdannes til ny teknik inden for et magtforhold – kombineres med
• Videnskab om det seksuelle subjekt
1. Klinisk kodificering af tale
2. Generel og diffus kausalitet
3. Seksualitetens indre latens
4. Fortolkningsmetode
5. Medicinering af bekendelsens resultater (diagnose og helbredelse)

Fire helhedsstrategier for magt og viden:
Produktion af seksualitet gennem:
1. Hysterisation af kvindens legeme
2. Pædagogisation af barnets køn
3. Socialisation af forplantningsadfærden
4. Psykiatrisation af de perverse lystfølelser

Seksualitet og magt
• Gennemtrænge legemet, intensivering af kroppen
• Kontrollere befolkningen
• Maksimering af livet
• Problematisering af sundheden og dens funktionsbetingelser
• Familien som akse
Kønsteknologi:
– Pædagogikken
– Medicinen
– Demografien

BIOMAGT OG BIOPOLITIK
Indtil 1700-tallet:
• Suveræne magt havde retten til liv og død
• Magten over livet gøres gældende gennem døden
• Retten til at lade dø og holde i live

bIOMAGT
• Magt til at lade leve eller sende i døden
• Døden er magtens grænse
• Forvalter af livet og overlevelsen
• Magt omkring biologisk eksistens

Befolkningens biopolitik
Fra 18. århundrede:
Kroppen som art
Regulerende kontrol af befolkningen
Demografien
Forudsætning for kapitalismen
Normer for livet

1978-1979
1977: Advokat Klaus Croissant søger politisk asyl i Frankrig
”Det fuldstændigt chokerende i terrorismen, det der fremkalder en reel, ikke foregivet vrede hos den ledende, er at terrorismen angriber ham præcist på netop det plan hvor han bekræfter muligheden af at garantere folk, at der ikke vil ske dem noget” (Foucault, 1977)
Sikkerhedsteknologier og sikkerhedsstat?
• Staten garanterer at tage hånd om de regeredes liv og sørger for at opfylde deres behov for sikkerhed
• Garanterer mod individuelle og kollektive ulykker, skader og risici
• Arbejdsløshedsforsikring, sygeforsikring, kriminalitetskontrol, forsikringsselskaber etc.

Politisk regering af sikkerhed
Politisk regering (ledelse) tager hånd om kollektivets samlede liv
Politisk regering griber differentieret ind i kollektive og individuelle adfærd mhb på at afsløre og eliminere risici i og farer
Bestandig fremmanelse af risici- og faremomenter med henblik på at bortmane dem

Den hensynsløse omsorg
Bestræbelse på at sikre sikkerhed forbundet med angst og frygt. Kan intensivere hinanden og omsorg blive til hensynsløshed.
Sikkerheden kan hæves over loven
Krisen indbygget som normaltilstand, intensivering som undtagelsestilstand
Totalitarisme
Total mobilisering af samfundet omkring befolkningens liv
Ledelse som bestandigt gentaget statskup (krise- og undtagelsestilstand)
Den totale terror

Velfærdsstat
• Bygger på hensynet til sikkerhed og omsorg
• Modificering af sikkerhedsbestræbelser
• Selvbegrænsning
• Afkald på at styre det, som er uhensigtsmæssigt at kontrollere

Spørgsmål
• Hvordan er en bestemt form for regeringsrationalitet blevet til?
• Hvordan har guvernementaliteten fået en overgribende karakter?
• Magtudøvelse, der har befolkningen som mål, politisk økonomi som viden og sikkerhed og omsorg som teknik?

BYSTATEN
Den politiske hersker står i spidsen for bystaten men sørger ikke for sin bys subsistens, det gør bageren og lægen etc.
Den politiske hersker skulle som væveren forbinde byens modsatrettede eksistenser i et menneskeligt bånd, en enhed.
Statsmandskunsten skulle sammenknytte byens mangfoldighed til et polisfællesskab, πόλις, der hvilede på overensstemmelse og venskab
Babylon og Egypten:
• Det guddommelige som hyrde, der førte menneskene til tilhørssted og sørgede for dem
• Kongen som den underordnede hyrde, som guden havde betroet sin hjord
• Konge og guddom indgik i én hyrdesammenhæng

Jødedom
Gud som hyrde, assisteret af profeter
Guds ledelse af menneske som hyrdeledelse
Rendyrket religiøs relation, der forbinder Gud og mennesker
Samle adspredt vrimmel til flok

Kristendom
• Pastorale magtudøvelse som hyrdeledelse af mennesker i deres ledelse af sig selv
• Pastorale hyrdeledelse som kontinuerlige indgriben og formning af medlemmers liv
• Ledelse af alle og enhver
• Pastoren som ansvarlig for enkeltindividets handlinger, tanker, forestillinger og moralske attitude
• Pastorale ledelse som sjæleomsorg
• Pastoren har pligt til at vide alt om hver enkelt i sin flok
• Selvprøvelse hos den enkelte, der tilskynder til at etablere en viden om sig selv og videregive den til sjælesørger

• Pastorens ansvar og pligt til viden om alt modsvares af den enkeltes afhængighed af pastoren i hyrdesituationen
• Den ledtes konstante underkastelse under pastorens vilje
• Egenvilje så dårlig vilje

• Organisering af permanent selv-forhold hos den ledte
• De ledte måtte forholde sig selv til sig selv på en måde at de bestandigt gav afkald på sig selv og livet i denne verden
• Et får blandt andre, der kunne stille krav om en konstant omsorg fra sin ledelses side, både på det kollektive og det individuelle plan

MIDDELALDER
• Det kristne pastorat bliver underordnet et kirkeligt hierarki formuleret i lovens dogmatik
• Alternativer udvikles som contre-conduites i form af bl.a. askese, mystik o.l.
• Thomas Aquinas De regime principum ad regem cypri (1266)
• Fyrstespejle, der rådgiver fyrsten. Statsmandskunst som styrmandskun
• Kongen måtte i sin regering af sit kongerige imitere måden hvorpå Gud herskede over naturen eller måden, hvorpå sjælen herskede over legemet
• Kongen måtte være en sand efterligning og videreformidling af verdens orden

MACHIAVELLI
• Il Principe, 1513
• Herskerens dominans
• Udarbejde den iboende rationalitet i kunsten at regere og ikke rådgivning
• Riget som et territorium udstyret med undersåtter
• Strategisk statsmandsevne snarere end dyd
• Magtens eller bemægtigelsens logik som spørgsmålet om, hvordan man kan tage og bevare ledelsen over andre

GUVERNEMENTALITET
• Gradvis udarbejdelse af ledelsesrationalitet, der er forskellig fra suverænitet og beherskelse

Begyndende sekularisering af verdensbilledet, 15-1600-tallet:
• Afpastoralisering af verdens styrelse, Gud griber ikke direkte ind i verden
• Gud styrede verden gennem simple love, som mennesket kunne bringe sig i besiddelse af gennem matematisk analyse og naturvidenskabelig klassifikation
• Naturen beherskedes af fornuftens universelle love, der forbandt det menneskelige med det guddommelige

Reformation og modreformation
• 15-1600-tallet:
• Intensivering af åndelig kontrol
• Udstrækning af relationer mellem ledende og ledede hinsides præsteskabet
• Mennesket måtte tilegne sig og lade sig retlede af en specifik rationalitet, som det ikke umiddelbart selv var i besiddelse af

Guvernement
• Hobbes og leviathan

• Guvernementet rettede sig ikke mod territoriet men mod menneskene
• Sikre den rette fordeling mellem mennesker og ting for at føre dem mod passende mål
• Visdom skal sikre regering for at varetage de regeredes tarv
• Tilpasse den politiske regering til realitet, der dukker op i udøvelsen

Statsræson
• Ratio etatus: Den tænke- og handlemåde, der har som sit mål at bevare, udbygge og forbedre staten
• Udskillelse af guvernementets rationalitet fra beherskelsen og suveræniteten
• Udskillelse af guvernementet fra pastorale totalkonception
STAT
• Staten virker ind på alle områder af det sociale
• Staten som korrelation til guvernementet, der bestemmer dens væremåde
• Statsræson gør pastorale ledelse til dennesidig omsorg for statsborgerens liv og levned
• Hinsidig frelse erstattes af bestræbelse på konstant truet dennesidig sikkerhed

DIPLOMATISK-MILITÆR ALLIANCE
• Diplomatisk apparatur, der varetog de politiske forbindelser og skabte alliancer mellem staterne
• Etablering af permanent militær anordning, der kunne tjene som ramme om krig mellems stater
• Uddannelse, disciplinering og professionalisering af militært personel
• Led i samlet foranstaltning for at skabe sikkerhed og stabilitet

POLITIET
• Ledelsesteknologi retter mod interne organisering af stater
• Lede individers generelle adfærd ved at kontrollere alt i en grad så den sociale orden opretholder sig selv
• Ledelse med henblik på selvregulering
• Organisere stabil og nær sammenhæng, indre orden og fred
• Offentlig orden og moralitet
• Velstand, ro og tilfredshed skal gensidigt understøtte hinanden og sørge for indre sikkerhed
• Ikke undertrykke men forme og gestalte statens indre socialitet

Befolkningen
• Statens styrke afhang af befolkningen
• Ikke forening af juridiske subjekter men samling af levende væsener
• Samling af individuelle individer, der tilhørte menneskearten
• Udgør statslige regerings genstand og primære mål
• Konkurrencegrundlag og ressource ift. andre stater
• Sundhedstilstand, folketællinger etc.

Politisk økonomi
• Ledelse af den statslige husholdning
• Opgave at lede mod fælles gode

Liberalisme
• Begrænsning af statslig ledelse
• Respektere markedet for at lade den ledede socialitet udfolde sig i sin egenlogik

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s