Søren Kierkegaard

Eksistensen

Mål:

  • Ikke at vælge den lette udvej men at blive sig selv som Ånd ved se vanskelighederne i øjnene 

    “Thi det store er ikke at være dette eller hint men at være sig selv, og det kan ethvert menneske, når han vil det” (Afsluttende uvidenskabelig efterskrift, SKS 7, 171)

  • At blive sig selv som menneske – at blive virkeliggjort og ikke leve uvirkeligt
  • At blive hin enkelte
  • At træde frem og træde i eksistens
  • At blive sig selv som menneske – at blive virkeliggjort og ikke leve uvirkeligt
  • Mennesket frem for systemet

Lidenskab

  • Lidenskaben som drivkraft, den ild der brænder i mennesket
  • Lidenskaben er det inderlige
“At eksistere […] lader sig ikke gøre uden lidenskab” (Afsluttende uvid. efterskrift)
  • Mennesket bliver ikke sig selv ved at tænke sig til det, gennem fornuftens hjælp (modsat Kant og Hegel)
  • Man kan ikke tænke sig til livet men alene fylde det ud med det væsentlige, så lidenskaben kan bære igennem, pathos
  • Lidenskab indebærer også lidelse, intet ægte liv uden kamp og anstrengelse

”Enhver uendelighedens bevægelse sker ved lidenskab, og ingen refleksion kan tilvejebringe en bevægelse” (Frygt og bæven)

Øjeblikket
  • Lidenskabernes sfære er øjeblikket, tidens konkrete overflade
  • Nærvær, der trækker os ind i uendeligheden

Erindringen

  • Erindringen distancerer os fra øjeblikket og æder det i grublerier
  • Erindringen maser sig ind på livet og sætter sin egen uvirkelige scene
  • Livet fortabes ved at blive bundet til fortiden
  • At erindre er at digte sig ud af tilværelsen og flygte fra sig selv

“For mig er der intet farligere end at erindre. Har jeg først erindret et livsforhold, så er det mig umuligt at få interesse derfor igen” (Papirerne)

Glæden i det umiddelbare

“Hvad er glæde, eller det at være glad? Det er, i sandhed at være sig selv nærværende; men det at være sig selv nærværende, det er dette ”i dag”, dette at være i dag, i sandhed at være i dag. Og i samme grad som det er sandere, at du er i dag, i samme grad som du er dig selv ganske nærværende i at være i dag, i samme grad er ulykkens dag i morgen ikke til for dig. Glæden er den nærværende tid med hele eftertrykket på: den nærværende tid. Derfor er Gud salig, han som evigt siger: i dag, han som evigt og uendeligt er sig selv nærværende i at være i dag. Og derfor er liljen og fuglen glæden, fordi de ved tavshed og ubetinget lydighed er sig selv nærværende at være i dag” (Liljen på marken og fuglen under himlen)

Gentagelsen

  • Livets sande tidskategori
  • Erindringen gør ulykkelig, gentagelsen er lykkelig bekræftelse
  • Livet må forstås baglæns men leves forlæns
  • At gentage valget af sig selv igen og igen
  • At blive sig selv på ny og tage sig selv igen

”Gentagelse og erindring er den samme bevægelse, kun i modsat retning; thi hvad der erindres, har været, gentages baglæns; hvorimod den egentlige gentagelse erindres forlæns. Derfor gøre gentagelsen, hvis den er mulig, et menneske lykkeligt, medens erindringen gør ham ulykkelig…”(Gentagelsen)

Stadier på livets vej

Stil:

  • Kierkegaard skriver under pseudonym for at læseren selv kan tage stilling. De forskellige figurer i bøgerne er karrikerede udgaver af bl.a. æstetikeren og etikeren

Stadier på livets vej:

  • Spidsborgeren
  • Æstetikeren
  • Etikeren
  • Den religiøse livsform
  • Eksistentielle grundtilstande
  • Eksistensens mulige opbyggelighed
  • Det er vores valg, der bringer os fra det ene til det næste stadie
  • Hvor langt vi går afhænger af vores egne valg
  • Vi kan have en tendens til at svinge mellem forskellige stadier

Spidsborgeren

Lever som man gør efter samfundets normer

Ingen dybere selvkontakt

Det ”normale” menneske

Lykkelig og selvtilfreds, alt er i den skønneste orden

Æstetikeren

Aistesis – sansning

Sanselighed og overflade

Arrangerer sit liv med oplevelser, refleksioner og spekulationer for at fylde tomheden ud

  • Melankolikeren/ den tungsindige

Livslede – livet er absurd

“Livet er blevet mig en besk drik, og dog skal den indtages som dråber, langsomt, tællende”

”Min sjæl er så tung, at ingen tanke mere kan bære den, intet vingeslag mere løfte den op i æteren. Bevæges den, da stryger den kun langs hen med jorden som fuglenes lave flugt, når det blæser op til et tordenvejr. Over mit indre væsen ruger en beklemmelse, en angst, der aner et jordskælv”(Enten eller)

  • Den kedsomhedsramte

Livstræthed

”Jeg gider slet ikke. Jeg gider ikke ride, det er for stærk en bevægelse; jeg gider ikke gå, det er for anstrengende; jeg gider ikke lægge mig ned, thi enten at skulle blive liggende, og det gider jeg ikke, eller jeg skulle rejse mig op igen, og det gider jeg heller ikke. Summa summarum: Jeg gider slet ikke”(Enten eller)

  • Den forlystelsessyge

Vekseldriften

Lyst og nydelse

”Det er dog den skønneste tid, forelskelsens første periode, når man ved enhver sammenkomst, ethvert øjekast henter noget nyt hjem at glæde sig over”(Enten eller)

  • Den jeghedssyge

Opmærksomhed mod sig selv

Grandiositet

”Han har ikke valgt sig selv, han har som Narcissus forelsket sig i sig selv.”(Enten eller)

  • Valget

” Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele. Lee ad Verdens Daarskaber, Du vil fortryde det; græd over dem, Du vil ogsaa fortryde det; lee ad Verdens Daarskaber eller græd over dem, Du vil fortryde begge Dele; enten Du leer ad Verdens Daarskaber, eller Du græder over dem, Du fortryder begge Dele. Troe en Pige, Du vil fortryde det; troe hende ikke, Du vil ogsaa fortryde det; troe en Pige eller troe hende ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du troer en Pige eller Du ikke troer hende, Du vil fortryde begge Dele. Hæng Dig, Du vil fortryde det; hæng Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; hæng Dig eller hæng Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du hænger Dig, eller Du ikke hænger Dig, Du vil fortryde begge Dele. Dette, mine Herrer, er Indbegrebet af al Leve-Viisdom.”(Enten eller)

  • Ironien

Forholder sig negativt og tvivlende, i stedet for opbyggeligt, til det væsentlige

Behersket ironi kan komme i kontakt med det væsentlige og viser hen mod etisk inderlighed og dannelse

”Ironi som et behersket moment viser sig netop derved i sin sandhed, at den lærer at virkeliggøre virkeligheden, derved, at den lægger det tilstrækkelige eftertryk på virkeligheden”(Begrebet ironi)

Etikeren

At blive forpligtet af sig selv og overtage ansvaret for sig selv fuldt ud

Afklaret og meningsfuldt forhold til eksistensen

Lever med ærlighed og redelighed

Lever efter kærlighed til pligten og ikke efter lyst

At vælge det at ville, vælge det at vælge, der opløser enten-ellers ligegyldighed

  • Humoren

En følsom måde at gribe det alvorlige og dybsindige på

Opretholder en distance, der kalder smilet frem

Forsøger en moden og forsonende mening med livet

”Han rører eksistensens hemmelighed i smerten, men så går han hjem igen […] Humoristen fatter det dybsindige, men i samme øjeblik falder det ham ind, at det nok ikke er umagen værd at ville indlade sig på af forklare det. Denne tilbagekaldelse er spøgen” (AUE)

Religiøsiteten

Troen som afklarethed i selvet, der overskrider det nærværende livs sammenhænge og indføjer selvet i evigheden

Indre vished

Kræver mod til at slippe bindigerne til endeligheden og tage springet ud i troen

Springet fra skyld til frelse

“Uden risiko ingen tro. Tro er netop modsigelsen mellem inderlighedens uendelige lidenskab og den objektive vished. Kan jeg objektivt gribe Gud, så tror jeg ikke, men netop fordi jeg ikke kan det, derfor må jeg tro; og vil jeg bevare mig i troen, må jeg bestandig passe på, at jeg fastholder den objektive uvished, at jeg i den objektive uvished er på de 70.000 favne vand og dog tror” (AUE)

Psykologi og helbredelse

Forfatterskabet som hjælpekunst

At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.

Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaaer. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse; Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe og herved forstaae, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste men den Taalmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og i ikke at forstaae hvad den Anden forstaaer.” (Synspunktet for min forfattervirksomhed)

” Altså på den Maade lade den største Velgjerning sig ikke gjøre, at Modtageren faaer at vide, at det er mig han skylder den; thi faar han det at vide, saa er det netop ikke den største Velgjerning. Dersom derimod en siger ”dette Menneske staaer ene – ved min hjælp”, og det er sandt hvad han siger, ja saa har han gjort for dette menneske det Høieste, det ene Menneske kan gøre for det andet, gjort ham fri, uafhængig, til sin Egen, og netop ved at skjule sin Hjælp hjulpet ham til at staae ene. Altså: at staae ene – ved en Andens Hjælp!” (SKS, 9, 273)

“Kjerlighed søger ikke sit Eget; thi den giver saaledes, at gaven seer ud som var den Modtagerens Eiendom” (SKS, 9, 272)

Angst:

  • Mulighed for vækkelse eller fortabelse
  • Ikke det samme som frygt
  • Svimmelheden ved friheden
  • Angsten for det onde
  • Angsten for det gode

Selvet

“Mennesket er Aand. Men hvad er Aand? Aand er Selvet. Men hvad er Selvet? Selvet er et Forhold, der forholder sig til sig selv, eller er det i Forholdet, at Forholdet forholder sig til sig selv; Selvet er ikke Forholdet, men at Forholdet forholder sig til sig selv”.(Sygdommen til døden)

Fortvivlelse (sygdommen til døden):

  • Fortvivlet ikke at være bevidst at have et selv
  • Fortvivlet ikke at ville være sig selv
  • Fortvivlet at ville være sig selv

Kærligheden (helbredelse i grunden):

Kærligheden er grundlæggende for menneskets forhold til sig selv og forholdet mellem mennesker

Ikke en evne men skal lokkes til at opbygge sig fra sin grund

For at hjælpe et menneske, må man forudsætte kærligheden i vedkommende og ikke tro, at man kommer med kærligheden

Uden ligeværdighed og accept af kærligheden kan intet menneske afgørende hjælpe en anden.

  • Forkærlighed
  • Næstekærlighed
  • Selvprøvelsen

Næstekærligheden må udslette enhver selvisk indstilling

Kærlighedens gerning er at udvise ren, selvforglemmende, barmhjertighed

”Først når du er afdød fra selviskheden i dig og derved fra verden, så du ikke elsker verden, ej heller de ting som er i verden, end ikke selvisk elsker et eneste menneske – når du i kærlighed til Gud har lært at hade dig selv: Først da kan der være tale om den kærlighed, som er den kristelige” (Til selvprøvelse)

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s