Maurice Merleau-Ponty

AMBITION
Fænomenologien: Beskrivelse af fænomenerne, som de viser sig for mennesket
MP vil genfinde den verden, der er givet for mennesket før refleksionen træder på banen. Denne verden er en oplevet verden.
Fænomenologien er et forsøg på en direkte beskrivelse af vore oplevelse, sådan som den er.
Både menneske og verden bidrager til oplevelsen.
Mennesket har først og fremmest adgang til fænomenerne gennem sansningen (perceptionen).
MP laver en refleksion over den før-refleksive erfaring af verden

OPGØR MED DUALISMEN
Mens Sartre ville radikalisere Descartes, så vil Merleau-Ponty gøre helt op med ham.
1. Descartes’ dualisme:
Descartes opfattede både subjektet (bevidstheden) som adskilt fra verden (objektet) og legemet.
Legemet bliver bestemt som en maskine, altså et mekanisk objekt.
Bevidstheden er det egentlige ved mennesket.
Tænkningen har forrang, vi kan ikke stole på sanserne.
Analogiargumentet: Mennesket indgår i en social verden sammen med andre cogito’er5

2.Sartres dualisme:
Sartre arbejder videre i dette spor ved at adskille for-sig-væren (bevidstheden) og i-sig-væren (tingene).

3. Merleau-Ponty
Dualismen er fejlagtig fordi den ikke kan forklare sammenhængen.
Merleau-Ponty tager i stedet udgangspunkt i den kropslige eksistens, som er en oprindelig enhed af krop og bevidsthed.
Hos MP finder vi således beskrivelsen af den levede krop eller egenkroppen.
Kroppen som det enkelte menneske lever i verden
Jeg har ikke en krop men jeg ER min krop. Eksistensen er baseret på en kropslighed.
Kroppen og sansningen bliver det grundlæggende ved menneskets eksistens.

INTENTIONALITET OG KROPSLIG HANDLING
Bevidstheden er rettet mod tingene i verden i kraft af kroppens intentionalitet.
I stedet for ”jeg tænker” lyder det ”jeg kan”. Intentionalitet.
Praktisk tilgang til verden
Væren-i-verden: Mennesket er forbundet med den oplevede verden
– Naturlig verden
– Kulturel og social verden
Eksistensen er altså ikke en passiv modtagelse men en aktiv bevægelse, hvor ”jeg kan” udtrykker menneskets kropslige eksistens.
Kroppens meningsdannelse er udtryk for subjektets bevægelse i rummet.
Inkarneret subjekt : Mennesket er et kropsligt, intentionelt bevidsthedsvæsen
Meningsdannelsen finder sted i menneskets oprindelige sansede enhed med livsverdenen.
Kropserfaringens tvetydighed viser at den sansende og det sansede smelter sammen.
Den oprindelige sansning er intuitiv og før-refleksiv. Sansningen udgør bevidsthedens stoflige fundament og er et grundlag for refleksionen.

KROPSLIG VÆREN-I-VERDEN
Menneskets bevidsthed står ikke over for omverden. I kraft af den kropslige intentionalitet hører menneskets eksistens (og bevidsthed) allerede hjemme i verden.
Rummet er et oplevet rum, hvor mennesket altid er i færd med noget.
Fænomenologien beskriver hvordan fænomenerne viser sig for mennesket.
Tingen har en selvstændighed men den er samtidig åben for menneskets sansning og denne åbenhed er med til at definere tingenes identitet.
Sansningen / perceptionen er at åbne sig for tingenes betydninger og opfatte en iboende mening i tingene.
Sansningen / perceptionen er knytte til menneskets åbenhed og engagement i tingenes betydning.
Jf. Getsaltpsykologi: Menneskets perception organiserer sig i helheder
Mennesket er omgivet af et betydningsfelt, som tingene i verden udspænder omkring os.
Den praktiske situerethed i verden går forud for refleksionen.
Kroppen er både subjekt (en levet krop) og objekt (en udstrakt og synlig objektivitet)
Jeg må tage udgangspunkt i menneskets perspektiv på verden

FANTOMSMERTER
MP skelner mellem
• Den aktuelle krop
• Den tilvante krop
Egenkroppen afslører et lag i menneskets aktuelle eksistens, der forholder sig til det fortidige, som var
Fantomsmerter: Jeg fortsætter med at føre som jeg plejer, selv om jeg har fået et handicap. Kroppen fastholder sine vaner. Det betyder, at kroppen fastholder vanen om det amputerede lem, selv om den kun finder pirring fra stumpen.

KROPSSKEMA
Skemaet er udtryk for:
• En integration af lemmer og organer, hvor helheden får forud for delene og får mening i forhold til kroppens handlinger i bestemte situationer
• En kropslig holdning til en bestemt situation ift. at løse en bestemt opgave.

VANETILEGNELSE
Vanetilegnelse = vores evne til at udvide vor væren-i-verden eller ændre eksistens ved at indlemme nye redskaber.
F.eks. den blindes stok bliver en integreret del af den blindes kropslige eksistens.
Den inkarnerede mening: Relaterer mening til menneskets retning i verden.

TVETYDIGHED
Min kropslige eksistens og adfærd er tvetydig, blandt andet fordi den både kan forstås som krop og natur.
Samtidig er min kropslige eksistens både subjektiv og overskrider subjektiviteten fordi den overskrider det subjektive og er en del af noget generelt, eks. Samværet med andre.

KROPSLIG SAMEKSISTENS
Egenkroppen bærer ikke kun på min kropslige eksistens, men også på en kropslig sameksistens. Fra jeg bliver født som krop er jeg indlejret i en social verden.
Vi er sproglige væsner og vi lærer sproget at kende ved at bruge det i sociale situationer. Sproget er altså knytte tit relationen til andre mennesker.
Vi sanser den anden i en fælles verden.
Verden er et betydningsfelt, der er fælles for alle kroppe. Både den kulturelle og naturlige verden.
Vi har her en før-sproglig tilgang til verden, som også er sameksistens, hvilket blandt andet viser sig ved at barnet søger næring, tryghed og varme fra forældrene uden at have et begreb for disse ting.
Vi er forankret i et fællesskab før vi kommer i konflikt (modsat Sartre)

BEGÆR OG FØLSOMHED
Kroppen har en følelsesmæssig side, og den følelsesmæssige situation er ikke afgrænset men har betydning for eksistensen generelt.
Barnet knytter en følelsesmæssig værdi til forældrenes tilstedeværelse, og denne værdi har betydning for barnets bevidsthed om sig selv. Selv-bevidstheden opstår i den følelsesmæssige oplevelse
Det erotiske begær er knyttet til intentionaliteten, dvs. min kropslige rettethed mod den anden i verden.
Begæret har oprindelse i den intentionelle oplevelse af den anden.
Begæret søger udtryk gennem en udfoldelse af en intim situation, som vi tager på os og giver os hen til.
Impotens er et udtryk for, at den impotente ikke er med i det, han gør
Begæret er både noget, der sker i forhold til den anden og i forhold til mig selv. Dvs. begæret er intersubjektivitet og samtidig en subjektivitet, der fordrer en bestemt måde at være på.
Pigen får forbud mod at se sin elskede, og dermed bryder hun med hele sin måde at være i livet på som krop. Hun må undertrykke sine følelser og dermed mister hun sin forbindelse til verden og taber sin stemme.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s