4. Venskab

Venskab er især omtalt i den filosofiske psykologi og psykologiske filosofi:

”Venskab er det allermest nødvendige i livet. For uden venner ville ingen ønske at leve selv med alle de øvrige goder i behold” (Aristoteles)

Venskabet udspringer kulturhistorisk af menneskers gæstfri modtagelse af hinanden

Det er ved at mødes på rejse, at ledsages på rejse gennem livet samt igennem dét at drage omsorg for hinanden og stå hinanden bi med råd, at hvert menneske bliver ven med et andet.

Platon: Venskab beror på den grad af samhørighed, som mennesker har med hinanden. I det øjeblik, hvor afstanden bliver for stor imellem dem – både i bogstavelig og i overført betydning – ledsager de ikke længere hinanden

Modtagelse og ledsagelse skal før til at man lærer sig selv stadig bedre at kende. Venner kan ad fælles vej blive endnu bedre i stand til at handle og tænke,

Nietzsche: Venskabet giver muligheden for at overskride min tid og nå til stadig større selvudfoldelse i mødet med en anden, der ikke blot viser én tillid og respekt, men også udfordrer og går til mig

Gadamer: Venskab er selve grundlaget for dét at komme til forståelse med hinanden – den videste dimension af fællesheder, på hvilken socialt liv overhovedet bygger, og uden hvilken ingen institutionel orden for det at leve sammen, hverken forfatning, retsorden og forvaltning ville kunne udøve sine funktioner

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s