2. Eksistens

Anders Dræby Sørensen

Hvad er eksistens?

Eksistens kommer af det latinske existere, som betyder at fremstå, stå ud, være. Når vi taler om eksistens taler vi ikke om “Hvad er et menneske?” men derimod om, “Hvad vil det sige at være et menneske?” eller “At mennesket er til”. I forhold til mig selv prøver jeg ikke at spørge “Hvad er jeg?” men derimod spørger jeg: “Hvad vil det sige at være mig?”, “Hvad er meningen med mit liv?” og “Hvad er formålet med min tilværelse?”.

Med begrebet eksistens peger vi på den måde, som mennesket er til på. Eksistensen er menneskets væremåde. Det handler altså om den måde, som mennesket viser sig på. Dermed omhandler eksistensen også vores oplevelse af livet og tilværelsen. Vores oplevelser af eksistensen kan være oplevelser af det uforståelige, usigelige eller nærværende. Med eksistentielle oplevelser peger vi på vores oplevelser af det at være i livet, det at være til.

Billede1Den franske filosof Blaise Pascal var den første, der tematiserede eksistensen i moderne forstand. Hos ham møder vi beskrivelsen af en eksistentiel oplevelse:

Når jeg ser, hvor kort livet er, opslugt mellem den forudgående og den kommende evighed, når jeg iagttager det lille rum, jeg udfylder, den lille del af verden, jeg kan overskue, og hvordan denne del er som  nedsunket i en afgrund af uendeligt rum, som jeg ikke kender, og som ikke kender mig, når jeg overvejer dette, da forfærdes min sjæl, og jeg spørger mig selv, hvorfor jeg befinder mig her frem for noget andet sted. For der er ikke den mindste grund til, at jeg netop skulle være her og ikke der, at jeg lever nu frem for før.

Oplevelsen af kærlighed, ensomhed, kriser, sorg, længsel og frihed kan være forbundet med en mere intens oplevelse af at være til

I hverdagen tænker vi ikke meget over, at vi er til. Men i særlige livssituationer bliver vi konfronteret med vores eksistens. Eller særlige begivenheder og stemninger kan få os tættere på at opleve vores egen eksistens.

Eksistentielt set er det min oplevelse af mig selv, der er gældende. Hvordan jeg oplever, at jeg er til i livet og forholder mig til min egen tilværelse og den verden, som jeg befinder mig i.

 

Væren

Begrebet eksistens er knyttet til begrebet væren. At mennesket er til, altså menneskets væren, er grundlaget for menneskets tilværelse. Ifølge Martin Heidegger kan mennesket beskrives som tilstedeværen (Dasein). Mennesket er altså grundlæggende set karakteriseret ved at være til stede i tilværelsen og verden. Vores sprog snyder os imidlertid og giver os oplevelsen af at være ting eller subjekter. I sætningen “Peter er” kan vi lægge vægt på ordet Peter og få det indtryk, at Peter er en ting eller et subjekt. Men menneskets væren er grundlæggende set eksistens, forstået på den måde at mennesket er til som eksisterende. Derfor kan vi også kigge på sætningen “Peter er” og lægge vægt på ordet er, som ikke henviser til et noget, men til selve det, at Peter er. Mennesket eksisterer ved på een gang at stå ud i verden og være til stede i verden. Væren er ikke noget, men derimod selve det at noget er og viser sig på en bestemt måde. Væren kan kun forstås i relation til begreber som angst, frihed, valg, mening, relationalitet og autenticitet.

Når vi siger, at menneskets væremåde er eksistensen siger vi, at det grundlæggende ved mennesket er, at det er. Mennesket eksisterer i den forbindelse ved at forholde sig til sin egen eksistens. Jeg kan altså forholde mig til det, at jeg er og reflektere over indholdet af min tilværelse og den måde, som jeg er til i verden på.  Kierkegaard siger det på den måde, at selvet er et forhold, der forholder sig til sig selv. Heidegger taler tilsvarende om, at mennesket er et værende (Tilstedeværen), der i sin væren forholder sig til sin egen væren. Vi kan altså forholde os til, at vi er til, selv om vi for det meste bare er optaget af at forholde os til vores gøremål i hverdagen og dermed sjældent forholder os til selve det, at vi er til. Dermed er vores væren for det meste skjult for os. Sommetider bliver vi i øjeblikke fanget af at tænke på, at vi er, eller særlige begivenheder og situationer kaster os ind i en forholden os til vores eksistens. Måske bliver jeg fyret, et familiemedlem dør, jeg mister en kæreste eller en nær ven og pludselig melder eksistensen sig for min bevidsthed. Hvem er jeg egentlig, og hvad er meningen med mit liv?

Billede2Da eksistensen kommer først kan vi forholde os til eller reflektere over det indhold, som vi tildeles

Vi har også en opmærksomhed på og bevidsthed om vores livsindhold

 

Væren-i-verden

Ifølge Martin Heidegger kan vores eksistens beskrive som en væren-i-verden. Grundlæggende set er mennesket og dets verden altså ikke adskilt men er sammenhængende. Verden er menneskets betydningshorisont. Altså den forståelsesramme som udgør menneskets livsverden.

Det enkelte menneske kan altså ikke ses uafhængigt af den verden det lever i, samtidig med at dets verden ikke kan ses uafhængigt af dette menneske. Menneskets bevidsthed er derfor heller ikke skarpt afgrænset fra dets livsverden. Vi er altid i gang med dette eller hint i vores verden, optaget af vores gøremål og derfor begynder vi først at tænke på os selv som adskilte fra verden, når vi hører op med vores gøremål og distancerer os fra dem. Billede3Bevidsthedslivet er intentionelt, dvs. at vores bevidsthed aldrig er tom men altid er bevidsthed om noget. Bevidstheden er forbundet med verden, og derfor giver det heller ingen mening at tale om psyken som en tom indre beholder. Bevistheden rækker ud for at møde noget, og derfor giver fænomener også kun mening gennem deres indbyrdes afhængighed. Jeg kan altså kun forstå hammeren ud fra den mening, som den giver for mig som et redskab til at gøre nogle bestemte ting i verden med. Samtidig må jeg også forstå andre mennesker i min livsverden ud fra den relation, som de har til mig

Ifølge Marurice Merleau-Ponty må vi opfatte vores eksistens med udgangspunkt i kroppen. Det er den kropslige væren-i-verden, som er udgangspunkt for erkendelsen af verden. Derfor er legeme og sjæl heller ikke grundlæggende adskilt. Ontologisk set eksisterer legeme og bevidsthed ikke som to uafhængige størrelser, men er et og samme: nemlig krop.

Jean-Paul Sartre og Emmy van Deurzen beskriver også vores eksistens som væren-i-verden-med-andre. Al menneskelig forståelse og mental aktivitet er intersubjektiv, dvs. alt hvad vi er eller kan blive, og hele vort tankeliv er skabt i mellemmenneskelige forhold. Vores psykiske fænomener forstås ud fra den måde, vi har lært at sætte ord på dem i sociale sammenhænge. Vi kan i en fundamental forstand altså heller ikke adskille os fra at være sociale væsner, vi er til sammen med andre. Men vi kan lukke af over for vores samvær med andre, og så lukker vi af over for en del af vores eksistens.

Eksistensen kommer først

Det at eksistere er vores første betingelse. Vi træder frem i verden før vi “fyldes med indhold” eller før vi bliver “noget” eller “nogen”. Eksistensen er med andre ord vores mulighed, og nogle eksistentielle psykologer taler om at vi har en række inderste muligheder, som hører til vores særegne eksistens. At træde i eksistens handler om at forholde sig til disse muligheder og komme overens med dem.

Eksistensen er usynlig

Vi kan ikke fjerne os fra eksistensen, at være er at være i eksistensen. Vi kan altså ikke flygte fra eksistensen eller på en eller anden måde beslutte os for ikke at eksistere. Vi er hele tiden til, men vi kan vælge at forholde os åbent og modtagende eller passivt og afvisende over for eksistensen.  Eksistensen er usynlig, den er ikke et noget, der kan ses, men derimod viser den sig som måden, vi er til på.

Eksistensen er unik

Den enkelte eksisterende er uerstattelig og aldrig udskiftelig. Han/hun kan ikke udskiftes med en anden eller leve med udgangspunkt i, hvem andre er. At træde i eksistens betyder at leve med udgangspunkt i hvem man selv er i en relation til andre. Vores eksistens modsætter sig forklaringer, den må opleves i umiddelbarhed. Selv om eksistensen er der hele tiden, er den ikke altid lige tilgængelig men ofte skjult.

Eksistens er bevægelse

Vores eksistens er dynamisk, foranderlig og levende. Den ændrer sig hele tiden og livet er en proces. Vi bliver hele tiden til som mennesker og er ikke fastlagt een gang for alle.

Essentialisme

Modsætningen til den eksistentielle psykologi og filosofi er essentialismen. Begrebet essens henviser til spørgsmålet “Hvad noget er”.

Fra Platon til Hegel har der eksisteret en opfattelse af, at essens går forud for eksistens.  At være menneske må altså bestemmes ud fra nogle grundlæggende definitioner og meninger.  Dette peger på en besvarelse af spørgsmålene: ”Hvad er et menneske?” og ”Hvad er menneskets essens?”, der kan give forklaringer på, hvordan et menneske skal opføre sig.

I psykologien ser vi essentialismen som en opfattelse af, at individets personlighed og psykiske liv er bestemt af f.eks.

  • Personlighedstræk
  • Drifter
  • Kognitive egenskaber
  • Adfærd
  • Neurologiske funktioner
Dette henviser til den opfattelse, at “Grundlæggende set er menneskets psyke bestemt af dets adfærd, tanker, drifter, DNA etc”

Eksistens kommer før essens

Den eksistentielle tradition vender essentialismen på hovedet og siger, at eksistens kommer før eksistens.

Ifølge Jean-Paul Sartre har mennesket ikke en given menneskelig natur, intet individ har en foruddefineret essens, men må skabe sin egen essens ved at give indhold til sit liv. Mennesket er ikke andet, end hvad det skaber sig selv til at være. Det handler om, at meningen med livet ikke er givet på forhånd men er et spørgsmål om, hvilken mening vi giver til livet. Dermed hænger væren og intet også sammen

Ifølge den eksistentielle psykologi afhænger individets identitet af dets holdninger og værdier, og dets identitet ændres når disse holdninger og værdier ændres.

Ifølge Emmy van Deurzen har menneskenaturen en iboende fleksibilitet. Uanset hvor meget et menneske er determineret af sine omstændigheder, bibeholder det altid en betydelig evne til at bestemme, hvordan det vil reagere på dem.

Selvbevidstheden er flydende idet den hele tiden skabes gennem individets samspil med omgivelserne. På den måde opbygges den enkeltes verdensbillede. Vi bliver hele mindet om, at andre mennesker har et andet verdensbillede. Vi kan være åbne over for at ændre vores opfattelse og hele tiden komme sandheden nærmere. Grundlæggende er mennesker

At leve efter essensen

Aviser, medier, undervisning og politik er grundlæggende optaget af essens eller indhold. Vi gør ydre identifikationsfigurer, roller og definitioner til den del af os selv. Hvad vi er bestemmer vores virkelighed, ikke at vi er. Vores identitet bliver noget vi har, ikke noget vi er.

Jeg er, som jeg er, fordi:

  • Mine forældre…
  • Min barndom…
  • Mine gener…

Jeg vil gerne være:

  • Som de andre
  • Som normerne siger
  • Som man bør være

Når vi lever efter essensen bliver vi vores indhold og indoptager vores essens

Den essentialistiske fejlslutning

Ifølge den eksistentielle tradition er det en essentialistisk fejlslutning at give essensen forrang for eksistensen.

Videnskaben kan gøre antagelser om, hvad et menneske er, men den kan ikke derfra slutte, hvad det vil sige at være et menneske, eller hvordan et menneske er.

Den franske idéhistoriker Michel Foucault beskrev, hvordan egenskaber som ”homoseksuel”, sindssyg” og ”kriminel”  ikke er universelle sandheder om menneskets essens men derimod egenskaber, som de moderne velfærdssamfund og –stater og deres institutioner og videnskaber har fremhævet ved visse individer og gjort til sandheder om dem for at kunne kontrollere deres eksistens.

Individer har en tendens til at overtage ydre sandheder om deres identitet og gøre dem til deres egen indre sandhed om, hvordan de er, hvem de skal blive til og hvilke muligheder, de har i livet. Det handler om at slutte fra idéer om ens fixerede personlighed, karakter eller natur til de muligheder og rækker af handlinger eller valg man  grundlæggende set har i livet.

Når essensen tager overhånd

Søren Kierkegaard beskrev spidsborgeren som et individ, der er tilpasningsdygtig og ikke bevidst i forhold til sig selv. Spidsborgeren må hele tiden sammenligne sig selv med andre og skæve til omverdenen for at definere sig selv.

Emmy van Deurzen skriver om, hvordan kan fastlåse mig i min essens ved hele tiden at bortforklare mig selv ved, at ”Grunden til at jeg er sådan er, er fordi min barndom, mine personlighedstræk etc.” og derved lukker jeg af over for eksistensen som noget dynamisk, levende, reflekterende og foranderligt.

Alice Holzhey-Kunz skriver om, hvordan essensen kan overskygge i et menneskes liv ved at man investerer for meget af sig selv i det ”ydre”, der kommer til at bære eksistensen, og når ”illusionerne” så bryder sammen er Intet tilbage og depressionen kan melde sig. Dette sammebrud er imidlertid en forudsætning for at bygge nyt op.

Ifølge Anne-Lise Schibbye må man skelne imellem at ’leve uden for sig selv’ og ’leve med nærvær i forhold til både sig selv og andre’. Dette svarer til at søge sin identitet og leve med udgangspunkt i det uoprindelige eller blive os selv og leve ud fra det oprindelige. (værensdybet, en selv)

 

At træde i eksistens

At træde i eksistens handler om at vi påtager os eksistensen.

Vi kan åbne os for eksistensen og dens stemmer, lytte til dem og tage dem alvorligt. Evnen til refleksion over eksistensen skal trænes og udvikles. Dette kan være vanskeligt, idet det indebærer en nærhed til det skræmmende og foruroligende. Det er meget lettere at flygte ind i det konkrete, det dagligdags, det normale og overtage ydre definitioner af, hvem jeg er.

At træde i eksistens handler om at indtage en eksistentiel grundholdning. Her accepterer vi, at kernen af eksistensen er intet, og at eksistensen i sig selv ikke har noget formål. Det handler om at finde en måde at møde denne intethed på, nemlig ved at omfavne eksistensen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s