Anders Dræby Sørensen
Kort videointroduktion
1. LITTERATUR
Michel Foucault (1994 [1976]): Viljen til viden, Kbh.: Det lille Forlag
2. HISTORISK KONTEKST
Sigmund Freud: Kulturens byrde, 1937:
•Tilfredsstillelse af seksualitet og aggression er centralt for individets udvikling
•Kulturens idealer og krav lægger låg på drifter
•Tæmningen er nødvendig for det sociale fællesskab
•Sublimering som arbejdskraft
•Kulturens byrde kan give angst og ubehag
Wilhelm Reich:
Freud og Marx
•Orgasmens funktion er at udlede livsenergi. Fortrænges den giver det livsødelæggende angst og destruktivitet (1927/42)
•Seksualmoralens frembrud i den patriarkalsk-autoritære kultur og dens aktuelle kapitalistiske udformning (dens familieform, boligforhold, ægteskabs- og seksualmoral) skaber seksuelle konflikter som giver neuroser (1932)
•Skabe et samfund uden undertrykkelse
•Oplyse borgerne om seksualitet og prævention
•Skabe økonomiske rammer, så seksuallivet gøres frit
3. VILJEN TIL VIDEN (1976)
Hvordan går det til, at seksualiteten er blevet betragtes som stedet, hvorfra den dybe sandhed om os udsiges?
Hvordan er seksualiteten blevet opfattet som arnestedet for tilrettelæggelsen af vores fremtid og indstiftelsen af vores sandhed som menneskeligt subjekt
Mål:
•På hvilke måder er seksual-adfærden blevet et objekt for viden?
•Hvordan er et nyt vidensområde for erkendelsen blevet organiseret omkring det nye begreb seksualitet?
•Hvordan kan man indplacere undertrykkelsesbegrebet i en mere kompleks og global strategi?
•Hvordan er de vestlige samfunds produktion af diskurser forbundet med magtmekanismer og magtinstitutioner?
Spørgsmål:
1.Er repressionen af det seksuelle uden videre historisk evident?
2. Er magtmekanismen i vort samfund faktisk af repressiv karakter?
3. Er den teoretiske diskurs, der retter sig imod repressionen et knæk på historien eller en del af selvsamme historiske netværk, den afsværger?
4. Repressionshypotesen
1600-tallet: Frimodigt forhold til seksualitet rammes af undertrykkelse
Forbud, tavshed og censur rammer talen om seksualiteten
Vi er børn af viktorianismen
TALENS INCITAMENT
Mangedobling af diskurserne om det seksuelle
Finder sted på magtudøvelsens og institutionernes område
Udsagnenes politi omkring tvang til italesættelse af kønnet
Teknisk, økonomisk, politisk incitament til analyse, klassifikation og specifikation af seksualitet
Indsættelse i nyttebetragtninger, regulere til gavn for alle, tilpasse en optimal funktion.
Opgave for politiet, regulering af det seksuelle gennem nyttige og offentlige diskurser
Befolkningen opstår som politisk og økonomisk problem
Befolkningen som rigdom, arbejdskraft eller arbejdsdygtighed
•Fødselskvotient
•Dødelighed
•Levetid
•Sundhedstilstand, sygdomshyppighed ernæringsformer
•Boligforhold
Den viktorianske puritanismes velanstændighed som raffinering af italesættelsen af kønnet
Uddannelsesinstitutioner:
•Institutionelle installationer og diskursive strategier omkring børn og unges køn
•Lægerne rådgiver lærere og forstandere
•Pædagoger udvikler planer
•Lærerne laver bøger med formaninger, moralske eller medicinske eksempler
Kønnets bestandigt truende farer:
•Medicinen (Nervesygdomme)
•Psykiatrien (Onani, perversioner)
•Strafferet (Perversioner, blufærdighedskrænkelser)
PERVERSIONERNES INDPODNING
Alliancens lov, indtil 18. århundrede:
- Skillelinjen mellem det tilladelige og utilladelige centreret omkring det gifte pars forhold, den ægteskabelige pligt
- Forbud af juridisk karakter. Det lovstridige
- Ikke klar skelnen mellem afgivelser fra reglerne for pardannelse
Begærenes orden, 18. årh.: •
- Naturstridighed
- Angreb på den naturlige funktions regelmæssighed
1800-tallet:
1.Kontrol med infantil seksualitet gennem overvågning, bekendelse, pligt til selvtugtende tale
2.Indlemmelse af perversioner og specifikation af individer, homoseksuelle, fetichister, zoofile etc.
3. Seksualiteten bygger på teknologi for sundheden og det sygelige
4.Installationer af seksuel mætning gennem mangedobling og inciterings-mekanismer
5. SCIENTIA SEXUALIS
•Medført forbud men samtidig forstærket og indpodet disparat seksualitet
•Videnskab bygget på undvigelser
•Genoptog moral i skikkelse af medicinske normer
•Hygiejne og forebyggelse omkring sygdomme, sikre samfundslegemets fysiske velvære og moralske renhed, udslette degenererede og vanslægtede populationer
•Modsat tidligere ars erotica, hemmlig viden om nydelsen
•Sex som anliggende for sandheden
•Kristne sandhedsbekendelse omdannes til ny teknik inden for et magtforhold – kombineres med
•Videnskab om det seksuelle subjekt
1. Klinisk kodificering af tale
2. Generel og diffus kausalitet
3. Seksualitetens indre latens
4. Fortolkningsmetode
5. Medicinering af bekendelsens resultater (diagnose og helbredelse)
6. SEKSUALITETENS INSTALLATION
Opgør med juridisk-diskursiv forestilling om magt:
Magt som forbud, negativ relation og censur, der giver anledning til idé om frigørelse
Magten som grænse for friheden
Lov og ret
MODERNE MAGT
•Fungerer gennem teknikker og ikke ret
•Normalisering og kontrol og ikke afstraffelse
•Mangfoldighed af styrkeforhold, der udøves fra utallige udgangspunkter
•Magten er immanent og produktiv i andre relationer
•Magten kommer nedefra
•Magtforholdene er intentionelle og ikke-subjektive
•Hvor der er magt er der modstand
MAGT OG VIDEN
1.Immanent forhold mellem magt og viden
2.Forholdene mellem magt og viden transformerer sig
3.Gensidig betingelse mellem strategier (makroskopisk) og taktikker (mikroskopisk)
4.Mangfoldighed af diskurser som kan spille ind i forskellige strategier
4 helhedsstrategier for magt og viden omkring seksualitet
Produktion af seksualitet gennem:
1.Hysterisation af kvindens legeme
2.Pædagogisation af barnets køn
3.Socialisation af forplantningsadfærden
4.Psykiatrisation af de perverse lystfølelser
MAGT OG SEKSUALITET
•Gennemtrænge legemet, intensivering af kroppen
•Kontrollere befolkningen
•Maksimering af livet
•Problematisering af sundheden og dens funktionsbetingelser
•Familien som akse
Kønsteknologi:
-Pædagogikken
-Medicinen
-Demografien
BORGERSKABET OG KØNNET
•Borgerskabet har investeret sin fremtid i kønnet, da det seksuelle ville få virkninger på afkommet
•Udstyrer legemet med en seksualitet
•Afmærke og opretholde standsforskel
•Omsorgen for arveligheden
•Borgerlige hegemoni
•Psykoanalyse
ARBEJDERKLASSE OG SEKSUALITET
•Epidemier
•Arbejdskraft
•Kontrol gennem boligpolitik, offentligt sundhedsvæsen etc.
7. Retten til døden og magten over livet
Indtil 1700-tallet:
•Suveræne magt havde retten til liv og død
•Magten over livet gøres gældende gennem døden
•Retten til at lade dø og holde i live
BIOMAGTENS ÆRA
•Magt til at lade leve eller sende i døden
•Døden er magtens grænse
•Forvalter af livet og overlevelsen
•Magt omkring biologisk eksistens
1. DISCIPLINEN
Fra 17. århundrede:
Menneskelegemets politiske anatomi
Kroppen som maskine
Dressur af legemet
2. BEFOLKNINGENS BIOPOLITIK
Fra 18. århundrede:
- Kroppen som art
- Regulerende kontrol af befolkningen
- Demografien
- Forudsætning for kapitalismen
- Normer for livet
