Kort intro
1. Sikkerhedsstat
”Det fuldstændigt chokerende i terrorismen, det der fremkalder en reel, ikke foregivet vrede hos den ledende, er at terrorismen angriber ham præcist på netop det plan, hvor han bekræfter muligheden af at garantere folk, at der ikke vil ske dem noget” (Foucault, 1977)
Sikkerhedskontrakt
•Staten garanterer at tage hånd om de regeredes liv og sørger for at opfylde deres behov for sikkerhed
•Garanterer mod individuelle og kollektive ulykker, skader og risici
•Arbejdsløshedsforsikring, sygeforsikring, kriminalitetskontrol, forsikringsselskaber etc.
Politisk regering af sikkerhed
Politisk regering (ledelse) tager hånd om kollektivets samlede liv
Politisk regering griber differentieret ind i kollektive og individuelle adfærd mhb på at afsløre og eliminere risici i og farer
Bestandig fremmanelse af risici- og faremomenter med henblik på at bortmane dem
Den hensynsløse omsorg
Bestræbelse på at sikre sikkerhed forbundet med angst og frygt. Kan intensivere hinanden og omsorg blive til hensynsløshed.
Sikkerheden kan hæves over loven
Krisen indbygget som normaltilstand, intensivering som undtagelsestilstand
Totalitarisme
Total mobilisering af samfundet omkring befolkningens liv
Ledelse som bestandigt gentaget statskup (krise- og undtagelsestilstand)
Den totale terror
Velfærdsstat
•Bygger på hensynet til sikkerhed og omsorg
•Modificering af sikkerhedsbestræbelser
•Selvbegrænsning
•Afkald på at styre det, som er uhensigtsmæssigt at kontrollere
Spørgsmål
Hvordan er en bestemt form for regeringsrationalitet blevet til?
Hvordan har guvernementaliteten fået en overgribende karakter?
Magtudøvelse, der har befolkningen som mål, politisk økonomi som viden og sikkerhed og omsorg som teknik?
2. Biopolitik
17-1800-tallet:
Ny rationalitet, der ikke lader sig reducere til disciplinen
Menneskets som art
Befolkningens biologiske eksistens
Forvaltning af livet
Sundhed, sygdom, hygiejne, fødsels- og dødsrate, genetisk beskaffenhed
Social medicin:
17-1800-tallet:
Klinisk medicin som element i social medicin
Social medicin som element i altindbefattende måde at regulere det sociale samkvem
3. Guvernementalitetens forhistorie
Antikken:
Den politiske hersker står i spidsen for bystaten men sørger ikke for sin bys subsistens, det gør bageren og lægen etc.
Den politiske hersker skulle som væveren forbinde byens modsatrettede eksistenser i et menneskeligt bånd, en enhed.
Statsmandskunsten skulle sammenknytte byens mangfoldighed til et polisfællesskab, πόλις, der hvilede på overensstemmelse og venskab
Hyrdemagt i Babylon og Egypten:
•Det guddommelige som hyrde, der førte menneskene til tilhørssted og sørgede for dem
•Kongen som den underordnede hyrde, som guden havde betroet sin hjord
•Konge og guddom indgik i én hyrdesammenhæng
Jødedom:
Gud som hyrde, assisteret af profeter
Guds ledelse af menneske som hyrdeledelse
Rendyrket religiøs relation, der forbinder Gud og mennesker
Samle adspredt vrimmel til flok
Kristen pastoral hyrdeledelse:
Pastorale magtudøvelse som hyrdeledelse af mennesker i deres ledelse af sig selv
Pastorale hyrdeledelse som kontinuerlige indgriben og formning af medlemmers liv
Ledelse af alle og enhver
Hyrden har viet sit liv til flokkens samling og frelse
Hyrden er selvopofrende gennem hengivenhed for de ledede
Pastoren som ansvarlig for enkeltindividets handlinger, tanker, forestillinger og moralske attitude
Pastorale ledelse som sjæleomsorg
Pastoren har pligt til at vide alt om hver enkelt i sin flok
Selvprøvelse hos den enkelte, der tilskynder til at etablere en viden om sig selv og videregive den til sjælesørger
Bekendelse af godt og skidt til sjælesørger, så man kan måle hvordan man har behersket sine følelser og været herre over sig selv
Videregivelse af viden til pastoren, så denne kan vejlede den enkelte selv i dennes livs mest intime detaljer
I bekendelsen blev udsigeren subjekt for en manifestation af sandheden
Pastorens ansvar og pligt til viden om alt modsvares af den enkeltes afhængighed af pastoren i hyrdesituationen
Den ledtes konstante underkastelse under pastorens vilje
Egenvilje så dårlig vilje
Organisering af permanent selv-forhold hos den ledte
De ledte måtte forholde sig selv til sig selv på en måde at de bestandigt gav afkald på sig selv og livet i denne verden
Et får blandt andre, der kunne stille krav om en konstant omsorg fra sin ledelses side, både på det kollektive og det individuelle plan
Middelalder:
Det kristne pastorat bliver underordnet et kirkeligt hierarki formuleret i lovens dogmatik
Alternativer udvikles som contre-conduites i form af bl.a. askese, mystik o.l.
Thomas Aquinas De regime principum ad regemcypri (1266)
Fyrstespejle, der rådgiver fyrsten. Statsmandskunst som styrmandskun
Kongen måtte i sin regering af sit kongerige imitere måden hvorpå Gud herskede over naturen eller måden, hvorpå sjælen herskede over legemet
Kongen måtte være en sand efterligning og videreformidling af verdens orden
Kongen måtte være retfærdig ved at udfolde et grundlæggende system af love
Beherskelse som formålstjenstlig styring
Kongen måtte lede sine undersåtter mod deres højere mål, som Gud og sjælen gjorde
Kongen måtte åbne vejen til den himmelske frelse idet han selv levede i overensstemmelse med det moralsk rigtige og førte sine undersåtter imod deres fælles gode i form af dyden
Machiavelli:
•Il Principe, 1513
Herskerens dominans
Udarbejde den iboende rationalitet i kunsten at regere og ikke rådgivning
Riget som et territorium udstyret med undersåtter
Strategisk statsmandsevne snarere end dyd
Magtens eller bemægtigelsens logik som spørgsmålet om, hvordan man kan tage og bevare ledelsen over andre
4. Guvernementalitet
Gradvis udarbejdelse af ledelsesrationalitet, der er forskellig fra suverænitet og beherskelse
Begyndende sekularisering af verdensbilledet
15-1600-tallet:
Afpastoralisering af verdens styrelse, Gud griber ikke direkte ind i verden
Gud styrede verden gennem simple love, som mennesket kunne bringe sig i besiddelse af gennem matematisk analyse og naturvidenskabelig klassifikation
Naturen beherskedes af fornuftens universelle love, der forbandt det menneskelige med det guddommelige
Reformation og modreformation
15-1600-tallet:
Intensivering af åndelig kontrol
Udstrækning af relationer mellem ledende og ledede hinsides præsteskabet
Mennesket måtte tilegne sig og lade sig retlede af en specifik rationalitet, som det ikke umiddelbart selv var i besiddelse af
Guvernement
Guvernementet rettede sig ikke mod territoriet men mod menneskene
Sikre den rette fordeling mellem mennesker og ting for at føre dem mod passende mål
Visdom skal sikre regering for at varetage de regeredes tarv
Tilpasse den politiske regering til realitet, der dukker op i udøvelsen
Statsræson:
•Ratio etatus: Den tænke- og handlemåde, der har som sit mål at bevare, udbygge og forbedre staten
•Udskillelse af guvernementets rationalitet fra beherskelsen og suveræniteten
•Udskillelse af guvernementet fra pastorale totalkonception
Stat:
•Staten virker ind på alle områder af det sociale
•Staten som korrelation til guvernementet, der bestemmer dens væremåde
•Statsræson gør pastorale ledelse til dennesidig omsorg for statsborgerens liv og levned
•Hinsidig frelse erstattes af bestræbelse på konstant truet dennesidig sikkerhed
Diplomatisk-militær alliance:
•Diplomatisk apparatur, der varetog de politiske forbindelser og skabte alliancer mellem staterne
•Etablering af permanent militær anordning, der kunne tjene som ramme om krig mellem stater
•Uddannelse, disciplinering og professionalisering af militært personel
•Led i samlet foranstaltning for at skabe sikkerhed og stabilitet
Politiet:
•Ledelsesteknologi retter mod interne organisering af stater
•Lede individers generelle adfærd ved at kontrollere alt i en grad så den sociale orden opretholder sig selv
•Ledelse med henblik på selvregulering
•Organisere stabil og nær sammenhæng, indre orden og fred
•Offentlig orden og moralitet
•Velstand, ro og tilfredshed skal gensidigt understøtte hinanden og sørge for indre sikkerhed
•Ikke undertrykke men forme og gestalte statens indre socialitet
Befolkningen:
•Statens styrke afhang af befolkningen
•Ikke forening af juridiske subjekter men samling af levende væsener
•Samling af individuelle individer, der tilhørte menneskearten
•Udgør statslige regerings genstand og primære mål
•Konkurrencegrundlag og ressource ift. andre stater
•Sundhedstilstand, folketællinger etc.
Politisk økonomi:
•Ledelse af den statslige husholdning
•Opgave at lede mod fælles gode
Liberalisme:
•Begrænsning af statslig ledelse
•Respektere markedet for at lade den ledede socialitet udfolde sig i sin egenlogik