Hvordan skal man leve sit liv, for at det bliver et godt liv?
Vores kultur er præget af en forestilling om, at vi opnår et godt liv ved at få oplevelser, tjene penge, forbruge, præstere og få social anerkendelse. På den måde har menneskets natur ikke ændret sig synderligt de sidste 2500 år. Men stadig flere af os føler, at vores måde at leve på virker lidt som at gå i søvne. Mange af os savner et mere meningsfuldt og fyldestgørende liv.
Den østlige og vestlige filosofi indeholder da også et tidløst budskab om, at vi faktisk kan vågne op til et andet og bedre liv. Hvis vi forholder os bevidst til vores livsvilkår, kan vi nemlig få en mere menneskelig tilværelse.